Wintershall vil investere 15 mia kroner i Norge frem mod 2020

Det tyske olieselskab Wintershall vil bruge mere end en tredjedel af sit investeringsbudget på norsk sokkel, og olieselskabet opfordrer til bredt europæisk samarbejde om at sikre energiforsyningen.
Foto: Wintershall
Foto: Wintershall

Wintershall ser et stort potentiale i den norske del af Nordsøen, og det tyske olieselskab regner med at bruge mere end en tredjedel af sit globale budget på investeringer i regionen.

Nærmere bestemt vil Wintershall poste op mod to mia. euro, svarende til næsten 15 mia. kr., i vækst i Norge, skriver selskabet i en meddelelse i forbindelse med CEO Mario Mehrens deltagelse på offshorekonferencen Offshore Northern Seas i Stavanger.

I en tale ved konferencen kaldte topchefen samtidig på mere og bredere samarbejde i Europa for at sikre regionens fremtidige energiforsyning.

"Europa er nødt til at være bevidst om sine styrker, og man må håndtere de nye politiske og økonomiske udfordringer sammen. Kun ved tæt samarbejde med vores naboer kan vi garantere forsyningssikkerhed nu og i fremtiden," sagde Mario Mehrens ifølge meddelelsen.

Han understreger, at olie- og gaslande som Norge og Rusland vil spille en afgørende rolle som EU's primære energileverandører.

Olieselskab tager hul på milliardplan i Norge

Wintershall finder gas i Norge 

Tyske olieselskaber kaster milliarder på norsk sokkel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også