Op til 28.000 nye norske oliejob på vej

Den norske oliesektor vil frem mod 2022 skulle ansætte mellem 24.000 og 28.000 personer. Det vurderer et forskningsinstitut, skriver Dagens Næringsliv.
Foto: Damen Shipyards
Foto: Damen Shipyards

Den norske oliebranche får travlt igen i de kommende år, og det betyder, at mellem 24.000 og 28.000 skal ansættes i olieindustrien. Det har en ny rapport fra forskningsinstituttet IRIS kortlagt.

"Rapporten fra IRIS viser, at der vil være et stort behov for nyansættelser i olie- og gasindustrien fremadrettet. Det er gode nyheder for dem, der har valgt en faglig- eller teknologisk uddanlese," siger administrerende direktør Karl Eirik Schjøtt-Pedersen for brancheorganisationen Norsk olje og gass, der har betalt for undersøgelsen, til Dagens Næringsliv.

Siden 2014 har det handlet mere om afskedigelser end ansættelser i den norske oliebranche, da olieprisen dengang tog et markant dyk, der fik alle i branchen til at skrue på spareknapperne.

Nu er der til gengæld bred enighed i branchen om, at bunden er nået, og det begynder at gå den anden vej.

"Der kommer en ny investeringsscyklus i offshore. Vi har set begyndelsen allerede, og når budgetterne lægges for næste år, vil det blive endnu tydeligere. Hvor aggressivt budgetterne lægges, afhænger lidtaf olieprisen," siger analysechef Per Magnus Nysveen i Rystad Energy til den norske avis Klassekampen om udviklingen.

Efter nedturen kommer offshore-job tilbage i Nordsøen 

Nye norske olieprojekter vil skabe 100.000 nye årsværk 

Her forsvandt jobbene i shipping og offshore  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også