Norske partier vil have Statoils navneskifte udsat

Statoil kan støde på problemer i arbejdet med at ændre navn til Equinor. Politisk er der tvivl om idéen.
Foto: Madison International Realty/PR
Foto: Madison International Realty/PR
AF SØREN SPRINGBORG, ENERGIWATCH

En række norske oppositionspartier kræver nu, at Statoils planer om at ændre navn til det mindre oliefokuserede Equinor skal diskuteres i Stortinget.

"Sagen bør udsættes, indtil der er redegjort for planerne og diskuteret i Stortinget," lyder det i et forslag fremsat af de to store oppositionspartier, Senterpartiet og Arbeiderpartiet.

Partierne mener, at navneændringen er en sag for ejerne af Statoil, og ikke noget der bare kan afklares i oliestyrelsen og i olieministeriet. Den norske stat ejer 67 procent af aktierne i Statoil, hvilket reelt gør Stortinget i Norge til den primære ejer.

"Pointen er, at der ikke bør træffes nogen endelige beslutning på Statoils generalforsamling om et navneskifte, før statsrådet har drøftet dette spørgsmål med Stortinget," siger Marit Arnstad fra Arbeiderpartiet til Aftenposten.

Arnstad, der står bag forslaget, er tidligere olieminister og ansvarlige for den delvise privatisering af Statoil i sin tid.

Den nuværende norske olie- og energiminister, Tejre Søviknes, siger om forslaget:

"Departementet har modtaget forespørgelse om en redegørelse af dette spørgsmål tidligere. Jeg stiller mig selvsagt åben over for at redegør om emnet også fremadrettet."

I 50 år har det norske olieselskab haft navnet Statoil. Planen er, at man på en generalforsamling til maj skal godkende navnet Equinor som afløser for Statoil. Det nye navn skal være et nyt udgangspunkt for selskabets strategi om at være et bredt energiselskab.

"Verden er under forandring, det samme er Statoil. Den største ændring nogensinde af vores moderne energisystemer er på vej, og vi vil være på forkant med den udvikling," siger bestyrelsesformand Jon Erik Reinhardsen, da Statoil præsenterede det nye navn i midten af marts.

Statoil vil skifte navn til Equinor 

Norske redere vil have Statoil til at hæve raterne 

Leverandører skal videreudvikle Sverdrup-feltet for milliarder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også