ShippingWatch

Norske redere vil have Statoil til at hæve raterne

Norges Rederiforbund kritiserer Statoil og andre olieselskaber for at udbetale bonusser og udbytter, mens raterne til offshorerederierne stadig ligger på et lavt niveau. Det skriver Dagens Næringsliv.

Foto: Norges Rederiforbund

Olieprisen er oppe omkring de 70 dollars. Aktionærerne får udbetalt udbytte, og ledelsen får udbetalt bonus.

Til gengæld mærker offshorerederierne ikke noget til de bedre forhold i oliebranchen. Det kritiserer administrerende direktør i Norges Rederiforbund Harald Solberg, der ønsker dagsrater for rederierne, så selskaberne rent faktisk kan løbe rundt.

"Raterne skal op. Vi må sikre bæredygtig lønsomhed i hele værdikæden. Rederierne kan ikke holde omkostningerne nede, for alt olieselskaberne skal udbetale udbytter og bonusser," siger han til Dagens Næringsliv.

Kritikken er især rettet mod Statoil, som er den altafgørende spiller for den norske offshoreindustri.

"Raterne på skibene har været så lave, at de knapt dækker driftsomkostningerne. Det har ført til store tab. Når aktiviteten stiger, skal raterne også op. Olieselskaberne må betale rater på et normalt niveau, som sikrer ordentlig lønsomhed. Det budskab gælder især Statoil, som er den suverænt største operatør på norsk sokkel," siger Harald Solberg.

Antallet af oplagte norske skibe falder igen 

Antallet af norske NIS-skibe rammer 600 

Ny norsk rederiboss vil have shipping til at tage klimaansvar 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Maersk og 22 andre rederier fik bøder af Sydkoreas konkurrencemyndighed, tank- og tørlastrederiet Norden vil stadig købe ”sorte” skibe, og Hafnia kan få svært ved at finansiere skibskøb fra konkurrent.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs