Analysehus: Amerikansk skifer har begrænset effekt på olieprisen

Markedet ser ikke ud til at være bekymret over den stigende amerikanske olieproduktion, vurderer analyse- og oliehandelshuset Global Risk Management.
Foto: /ritzau/AP/LM Otero
Foto: /ritzau/AP/LM Otero

Den stigende amerikanske produktion af skiferolie ser indtil videre ud til at have haft en begrænset effekt på olieprisen.

Sådan lyder det fra analyse- og oliehandelshuset Global Risk Management, der dagligt sætter fokus på olieprisens udvikling.

Her noteres det, at prisen for en tønde nordsøolie mandag steg med 70 cent, og at prisen siden sidste har været stigende. Det kan ifølge Global Risk Management afspejle en fortsat svag amerikansk dollar-kurs samt finansielle markeder i vækst.

Trods en kraftig vækst i den amerikanske skiferproduktion, så er olieprisen over de sidste otte dage steget med 3 dollars, lyder det.

"Desuden forventer API (American Petroleum Institute, red.) at de amerikanske lagre af råolie er steget med 1,5 mio. tønder, hvilket er en relativ lille mængde. Så hvis den faktiske opbygning ikke er bemærkelsesmæssig anderledes, vil statistikken sandsynligvis ikke forstyrre den stigende trend," skriver Global Risk Management.

Onsdag vil API fremlægge de endelige tal for de amerikanske lagre.

For nylig lød det fra International Energy Agency (IEA), at en hurtigt stigende produktion anført af USA sandsynligvis vil stige mere end efterspørgslen.

Pt. koster nordsøolien tirsdag formiddag 65,35 dollars. Den amerikanske WTI-olie handles tilsvarende til 62,36 dollars.

Global Risk Management er en del af United Shipping Trading Company.

Opec nedtoner følger af høj amerikansk produktion

IEA: Amerikansk skifer kan spænde ben for Opecs arbejde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også