ShippingWatch

Opec nedtoner følger af høj amerikansk produktion

Mens en stigende amerikansk skiferproduktion har skabt bekymring i oliemarkedet, så ser Opec-formand ikke, at det vil være nogen "stor forstyrelse" for balancen i markedet, skriver Bloomberg.

En stigende amerikansk skiferproduktion kommer ikke grundlæggende til at tage balancen ud af oliemarkedet.

Sådan lyder det fra Suhail Al Mazrouei, formand for Opec og energiminister for de Forenede Arabiske Emirater, ifølge Bloomberg.

For første gang nogensinde overgik den amerikanske skiferproduktion i sidste uge 10 mio. tønder om dagen. I tillæg er forventningen fra den amerikanske regering, at produktionen for 2018 vil stige til 11 mio. tønder.

"Skifer kommer, og forventningen er, at den vil komme stærkere end i 2017, og det er noget, vi er nødt til at holde øje med. Men alle faktorer taget i betragtning tror jeg ikke, at vi se nogen større forstyrelse af markedet," siger Suhail Al Mazrouei ifølge mediet.

Han mener i stedet, at balancen i oliemarkedet vil vende tilbage i år med solid efterspørgsel og arbejdet fra blandt andre Opec-landene med at have et loft over produktionsniveauet. Samtidig ser Kuwaits energiminister Bakeet Al-Rashidi ifølge Bloomberg, at det globale olieforbrug vil vokse med 1,6 mio. tønder olie om dagen i 2018, og at det vil absorbere den ekstra produktion fra USA.

I sidste uge faldt prisen på nordsøolie med 8,4 pct., hvilket var anden uge i træk med fald, skriver Bloomberg. Pt. ligger prisen i 63,60 dollars for en tønde olie.

Gibson: Tankrederier i råolie elendigt fra start i 2018

Nu forudser Goldman Sachs en oliepris på over 80 dollars

Irak lemper kontrol med sin olieeksport

Forsiden lige nu

Ugens bedste på ShippingWatch

Maersk fik genskabt en del af væksten, problemerne med dårlige bunkerolie fortsatte, og en hel række af de mest velrenommerede danske rederier som Norden, Torm, DFDS og J. Lauritzen fremlagde regnskab i ugen, der gik.

Søren Skou: "Vi er blevet en vækstvirksomhed igen"

Efter et par år, der overordnet har handlet om at sælge fra og skære den fremtidige containerforretning til, mener CEO Søren Skou, at Maersk igen er en vækstforretning. Især 2019 vil vise, om han får ret.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere