Shell anklages for delagtighed i mord og terror

Amnesty International oplyser, at organisationen nu har beviser for, at Shell medvirkede i de brutale overtrædelser, der blev begået af militæret i Nigeria i 1990'erne såsom mord, voldtægt og terror. Se nogle af dokumenterne her.
Foto: /ritzau/Preben Kirkholt
Foto: /ritzau/Preben Kirkholt

Shells rolle i Nigerias olieeventyr i 1990'erne har været diskuteret før og kritiseret af menneskerettighedsorganisationer, men det er først nu, at en af verdens førende ngo'ere, Amnesty International, direkte opfordrer til, at det britisk-hollandske energiselskab efterforskes for sin rolle.

Det sker, efter at Amnesty International fremlægger dokumenter, der ifølge organisationen beviser Shells støtte til militæret, som greb voldsomt ind, da der skulle sikres landområder til den nye olieudvinding. Mord, voldtægt og nedbrænding af landsbyer er blot nogle af de anklager, der har været fremført over for regimet og specifikt militæret.

Ikke mindst militærets nedkæmpning af Ogoni-folkets protester mod olieforureningen af deres landområder har været fremme i medierne tidligere. Dokumenterne, hvoraf nogle kan læses her, får Amnesty International til at gå i gang med en politianmeldelse.

"De beviser, vi har været igennem, viser, at Shell gentagne gange opfordrede det nigerianske militær til at tage sig af befolkningens protester, selvom man kendte til de rædsler, det ville føre til, drab, voldtægt, tortur, afbrænding af landsbyer," siger Audrey Gaughran, der er Director of Global Issues i Amnesty International ifølge en pressemeddelelse.

"Under de brutale aktioner forsynede Shell oven i købet militæret med materiel støtte, herunder transport, og i alt fald i et enkelt tilfælde betalte man en militærchef, der var notorisk kendt for at bryde menneskerettighederne. Det er uomstvisteligt, at Shell spillede en nøglerolle i ødelæggelserne i Ogoniland i 1990'erne, men vi mener også nu, at der er belæg for at starte en kriminel undersøgelse. At lægge det massive bevismateriale sammen er første skridt i at stille Shell til ansvar for deres handlinger. Vi vil forberede en anmeldelse, som vil blive indsendt til de relevante myndigheder med henblik på en retsforfølgelse," tilføjer hun.

Mere konkret opfordrer organisationen myndighederne i UK, Holland og Nigeria til at gå ind i sagen, efter at dokumenterne nu er lagt frem.

I en email til nyhedsbureauet Bloomberg afviser Shell anklagerne.

"Vi arbejdede ikke sammen med myndighederne for at undertrykke utilfredsheden i befolkningen og har på ingen måde støtte voldshandlingerne i Nigeria. Vi tror på, at beviserne tydeligt vil vise, at Shell ikke var ansvarlig for disse tragiske hændelser."

Oliepeak er en by i Rusland for verdens største olieselskaber 

Her er Oljefondets største investeringer i olie

Shell løfter overskud og høvler gælden ned

Nye ejere i Nordsøen vil sætte omkostningerne under pres 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også