Analytiker om rigmarkedet: "Meget tyder på, at 2014 bliver stående som højdepunktet"

De fleste tror på, at bunden er nået på rigmarkedet. Men de gode tider fra før olieprisens fald kommer formentlig aldrig tilbage, vurderer en analytiker fra det norske konsulenthus Rystad Energy.
Foto: /ritzau/AP/Andrew Milligan/
Foto: /ritzau/AP/Andrew Milligan/

Det kan godt være, at bunden er nået på rigmarkedet. Men det er toppen til gengæld også, lyder meldingen fra et norsk konsulenthus.

Mens markedet for udlejning af borerrige så småt har lagt de værste dage bag sig, så er der ingen tegn på, at tiderne nogensinde vil blive ligeså gode som i dagene før olieprisens fald.

Det mener en analytiker fra det norske analysehus Rystad Energy.

"Meget tyder på, at 2014 bliver stående som højdepunktet for efterspørgslen i rigmarkedet globalt, og at vi aldrig kommer tilbage på det niveau", sagde olieanalytiker Jarand Rystad ifølge mediet E24 på et seminar i Oslo onsdag.

Han peger på, at efterspørgslen på olie vil dale, samtidig med at en større del af verdens produktion vil komme fra de amerikanske skiferproducenter.

Tilstede på seminaret var også managing director for Maersk Drilling i Norge, Jakob Korsgaard. Han tror også på, at bunden er nået, men medgiver, at kalenderen formentlig skal vise 2019, før raterne stiger.

Aker BP klar til flere samarbejder efter Maersk-aftale

Maersk Drilling i ny alliance med Aker BP og Halliburton

Analysehus: Det bliver svært at finde en køber til Pacific Drillings skibe 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også