Søfart er Danmarks største eksporterhverv med halvdelen af tjenesteeksporten i 2015. Selv med hårde tider og faldende priser på markedet, så vil søfart også toppe eksportstatistikken i 2016.

Det er til gavn for Danmark. Ikke mindst på grund af de over 7000 danske søfarende, som er beskæftiget i erhvervet. Derudover skal vi ikke glemme de mange jobs i land. På rederikontorerne landet over arbejder 5500 højtlønnede medarbejdere, som tjener til dagen og vejen, og betaler deres skat til samfundet.

Dansk søfart betyder altså noget for det danske samfund, og det, at man har en stærk søfartsklynge i Danmark, gør en forskel. Men hvorfor er søfarten ikke forsvundet fra landet, som mange andre brancher? Hvordan er vi lykkedes med at holde på de store aktiviteter, som mange andre lande meget gerne vil have indenfor grænserne?

Den første del af svaret er godt købmandskab og kommerciel dygtighed. Vi er ganske enkelt begavet med nogle rederier – bemandet af dygtige medarbejdere – som formår at se forretningsmulighederne og skabe værdi på det globale marked. Det er en kunst, især i nedgangstider som det vi oplever i disse år indenfor søfarten.

Men der skal mere til. For knofedt, købmandskab og kreativitet kender ikke til nationale grænser. Den anden del af svaret er derfor, at vi har over tid er lykkedes med at have konkurrencedygtige rammevilkår i Danmark, som løbende er blevet udviklet i takt med at andre lande også skærper jagten på maritim aktivitet.

Det er nødvendigt, for rederierne er en helt særlig klynge af danske virksomheder, som begår sig i den globale konkurrence. Læser man Erhvervs- og Vækstministeriets "Redegørelse om vækst og konkurrenceevne" fremgår det, at 37 procent af dansk erhvervslivs eksport sker til lande udenfor EU og Norge. Det samme tal for søfarten er hele 69 procent, så søfartserhvervet er helt anderledes eksponeret mod verdensmarkedet end det generelle erhvervsliv.

Det aktuelle, maritime vækstteam, som er nedsat af Troels Lund Poulsen, er et godt eksempel på, at man politisk prioriterer det Blå Danmark. Især når det kobles med, at den tidligere regering – som havde en anden farve – også prioriterede at skabe vækst indenfor søfarten. Mange års bred politisk opbakning til søfarten, som en af de bærende søjler i dansk erhvervsliv, har resulteret i DIS- og tonnageskatteordningerne, som er det fundament, der sikrer, at dansk søfart fortsat står stærkt.

Derfor er jeg også uenig i konklusionen fra Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere, som her på ShippingWatch den 25. august taler om en ”forfejlet dansk søfartspolitik”. Tværtimod. Vi er faktisk lykkedes med både at fastholde og udvikle driftige og værdiskabende rederier, som skaber arbejdspladser i land, samtidig med at vi har danske søfolk på skibene i både nære og fjerne farvande. Det vidner om, at dansk søfartspolitik har været en succes.

Jeg er enig med Ganzhorn i, at DIS-ordningen bør udbredes til hele offshore-sektoren også, så vi får konkurrencedygtige rammer netop her, hvor vi kan noget særligt i Danmark. Men det er netop fordi, at DIS-ordningen virker, at den bør bredes ud. For ellers får danske rederier i den sektor svært ved at ride den aktuelle storm af – og de jobs, som forventeligt kommer på den anden side af den aktuelle krise, vil ikke gå til danske søfolk.

Arbejdet i regeringens vækstteam er i fuld gang. Det er en rigtig sund øvelse, at de danske rammevilkår med års mellemrum holdes op imod vores konkurrenter på verdensmarkedet. For med det globale konkurrencebillede, som dansk søfart er i, så skal vi kigge meget længere end de geografiske nabolande, når det kommer til at konkurrencen.

Der er nok at tage fat i. Der bør kigges på uddannelsesmulighederne til søs, vi bør gøre skattereglerne mere simple at administrere, og endelig er det væsentligt, at der bliver taget livtag med unødvendige særregler i forlængelse af den igangsatte benchmark-analyse.

Til trods for at vinden er stik imod os med den aktuelle markedssituation, så er søfart en dansk styrkeposition. Det skal vi holde fast i – og gerne udbygge med afsæt i vækstteamets kommende anbefalinger. Det ser vi fra Rederiforeningens side frem til at arbejde for – herunder også at fastholde den brede politiske opbakning til erhvervet og den værdi, som søfarten skaber for Danmark.