De faldende oliepriser har ikke kun kunne mærkes i aktiekurserne hos de større olieselskaber. En række underleverandører til sektoren er blevet aktiemæssigt langt hårdere ramt og kursfald på 50 pct. over de seneste 3 måneder svarende til 2 x olieprisudviklingen er snarere normen end usædvanligt. Det lyder markant, men er snarere ”sund investorfornuft” trods alt set i en værdikædebetragtning.

Olieprisen falder 30 pct.

Det er kun 4 måneder siden at prisen på en 159 liter af typen ”Brent” kostede i overkanten af 105 USD. Olieverdenen åndede fred og ro og ingen fare. Også dengang var skifergas i USA et heftigt tema og verden vidste, at USA over de seneste 3-4 år har påvirket udbud/efterspørgselsbalancen med yderligere 3 mio. daglig producerede olietønder. Det væsentligste nye i den ligning (sammen med et par andre og trods alt mindre betydende forhold) er, at der nu er fokus herpå. På 4 måneder er olieprisen faldet med i underkanten af 30 procent.

Ny virkelighed

Adspurgt om den forventede oliepris de kommende 12 måneder, ville de fleste analytikere nok have anslået at olieprisen ville forblive nogenlunde, hvor den var for nogle måneder siden. En af de ting som gør indtryk i dag er, at når man spørger til den forventede udvikling og retning for olieprisen, er hele stemningen vendt til at 70-80 USD meget vel kan være den nye ligevægt i en ”overskuelig fremtid” på 1-2 år. Yderligere prisfald udelukkes sågar ikke.

Olieserviceselskaber: Konstant gæld/variable indtægter

Store olieselskaber har været under kurspres, men det er for intet at regne mod hvad underleverandører indenfor især olieborerigge, har måtte lægge kursryg til.

Mens større olieselskaber som eksempelvis Exxon er faldet med 5-10 pct. (da den var faldet mest), er en række borerigge-selskaber blevet halveret. Eller sagt på en anden måde. Selskaberne har været en gearet investering på olieprisudviklingen med noget nær en faktor 2. Det er såmænd ganske ”normalt”.

Et eksempel illustrerer, hvordan investorerne tænker. Hvis et selskab ejer 10 borerigge og lejer dem ud til en dagsrate på 10 USD omsættes for 100 USD under forudsætning af at alle borerigge er i drift. Hvis omkostningerne er anslået 80 USD er der en margin på 20 USD eller 20 pct. Det lyder og er lukrativt.

Olieprisfald rammer efterforskning

Når olieprisen falder, falder olieefterforskningen. Mange nye felter har ”krav” om oliesalgspriser på 80-90 USD per tønde for at være økonomisk rentable. Derfor vil faldende oliepriser i det tempo og den styrke, som der har været tale om, med det samme give sig udslag i en forventning om faldende aktivitet og væsentlig lavere dagsrater for nye borerigkontrakter. I ovenstående eksempel kan det se således ud:

Hvis dagsraterne falder med 40 pct. (absolut realistisk), vil omsætningen gå fra 100 til 60 USD. Samtidig vil der ofte ske det at 2-3 borerigge i kortere eller længere perioder vil være ”arbejdsløs”. Samlet set går omsætningen fra 100 til 35-40 USD, men omkostningssiden er nogenlunde fast på 80. Nu er der pludselig et underskud på 40-45 USD i selskabet. Som om det ikke var nok, kan det hænde at borerig-selskaberne nu ikke har den fornødne egenkapital til at modstå nedturen og/eller selskabet bryder låneaftalen med bankerne og er nødsaget til at sælge rigge fra på et dårligt tidspunkt eller udstede ny aktiekapital og udvande de eksisterende aktionærer (ofte efter meget store kursfald). Det er logikken bag de store kursfald og forklaringen på, at investorerne reagerer som de gør. De tager med andre ord forskud på sorgerne.

Udbytteinvestorer forsvinder – Seadrill som TDC

En af verdens største borerigge operatører, Seadrill, aflagde onsdag regnskab. Tallene var i sig selv lidt skuffende, men oveni reducerede selskabet de kvartalsvise udbytter til 0 for at spare på kapitalen. Det medførte et kursfald på mere end 15 pct, og det er der også en god grund til.

Netop Seadrill har udbetalt et stort udbytte og har derfor tiltrukket specielle fonde, som investerer i netop aktier med et højt direkte afkast. Når udbyttet bliver sløjfet, skal fondene sælge. Det forstærker nedturen. Hvis fondene ikke sælger, så snart de får information om at udbyttet bliver sløjfet, påtager de sig en risiko.  Varerne i fonden (aktierne) svarer efterfølgende ikke til varedeklarationen (aktier med et højt udbytte). Derfor faldt Seadrill givetvis ekstraordinært meget i går. Helt på samme måde som TDC faldt ekstraordinært meget da de reducerede deres udbyttebetalinger.

Fremtiden afhænger af olieprisen

I dag torsdag er OPEC-ministrene til møde i Wien. De vil prøve at se, om de kan blive enige om at reducere olieproduktionen i håb om at bremse prisfaldet. På kort sigt tilsiger historien, at indgreb ikke nytter meget. Som at spytte i modvind. Kun tiden kan få markedskræfterne til at rase ud. Jo længere tid de lave oliepriser er gældende, jo mere vænner man sig til netop de lave oliepriser, og det er skidt nyt for efterforskningsaktiviteten og for underleverandørerne.

Underleverandører gearet spil på olieprisen

Hvis olieprisen bliver på det nuværende niveau, bliver 2015 meget investeringskoldt for olieserviceselskaberne. Hvis prisen falder yderligere, er der risiko for et underleverandørkollaps afhængig af faldets styrke, hastighed og ikke mindst varighed. Omvendt vil en tilbagevenden til 90-100 USD per tønde – varigt – være en ekstrem katalysator for olieserviceindustrien. Underleverandører forbliver et gearet spil på udviklingen i olieprisen uanset hvad.