Vi siger nu farvel til 2012, der blev et år med store udfordringer. Dansk skibsfart og Det Blå Danmark mærkede effekterne af lave rater, for mange skibe på søen og en fortsat finanskrise. Men 2012 var også et år, hvor vi fik forstærket fokus på vækstmuligheder inden for Det Blå Danmark. Det kan måske lyde sært at tale om vækst i en tid, hvor mange rederier og andre virksomheder generelt kæmper for at holde røde tal ude af regnskaberne. Men væksten er mulig, hvis vi fokuserer på de forhold, vi selv har indflydelse på.

Lige nu kan hverken rederierne eller Danmarks Rederiforening ændre på, at kloden igennem snart fem år har haft en udbredt økonomisk krise. Den har ikke blot ramt Europa hårdt, men også været særlig slem for skibsfarten, som udover at være ramt af lave fragtrater, vanskelige finansieringsforhold og høje bunkerpriser også kæmper med overkapacitet af skibe på havene – købt under den seneste økonomiske vækstperiode, dengang træerne nærmest voksede ind i himlen. Det er forhold, som presser de fleste rederier hårdt i alle segmenter.

Vi må ikke klynke

Danske rederier har års erfaring i at manøvrere i svingende markeder, og det er der god brug for i en tid som denne. For skibsfart er en cyklisk branche, og det må man ikke klynke over. Vi må i stedet se på, hvordan vi trodser krisen og vokser os ud af den: Hvor kan rederierne og hele Det Blå Danmark udvikle sig? Hvad er det dansk skibsfart og den danske maritime klynge kan, som har værdi på verdensmarkedet, og som dermed kan skabe vækst og nye arbejdspladser? Hvordan griber vi opgaven an?

Det er højaktuelle spørgsmål, der viser en vej fremad for Det Blå Danmark. Og det er spørgsmål som ikke blot Det Blå Danmark, men hele samfundet, har interesse i bliver besvaret. Derfor nedsatte regeringen i 2012 bl.a. et Vækstteam for Det Blå Danmark.

Vækstteamet, som jeg var formand for, fik af regeringen i opdrag at pege på områder og muligheder, hvor den danske maritime klynge kan vokse. Samtidig skulle vækstteamet komme med forslag til, hvad der skal iværksættes for at gøre det muligt. Det var kort sagt et serviceeftersyn af de lovgivningsmæssige rammer, branchen arbejder under, og desuden et forum, der skulle kaste nye ideer på bordet til politikerne, embedsmændene og branchen. Igennem dette konstruktive samarbejde genopdagede Det Blå Danmark mange muligheder for at styrke hele klyngen med nye projekter, nye arbejdspladser og ny vækst. I efteråret afleverede vækstteamet sin rapport til regeringen, som kort før jul kvitterede for arbejdet ved at fremlægge en vækstplan. Initiativerne i regeringens vækstplan bygger i høj grad på vækstteamets anbefalinger, og jeg vil på branchens vegne takke for godt og konstruktivt samarbejde.

Alliancer og viden

Men det er ikke kun indenfor Danmarks grænser, at 2012 har budt på muligheder for forandring. Danmarks Rederiforening har på det globale plan brugt kræfter på at skabe alliancer, dele viden og forbedre mulighederne for danske rederier, som har størstedelen af deres aktiviteter uden for ikke bare Danmarks, men EU’s grænser. I løbet af 2012 er der skabt grundlag for nyt samarbejde om uddannelse og udveksling af erfaringer med lande som Kina, Sydkorea, Brasilien, Singapore og Rusland. Det vedholdende arbejde med at sikre, vedligeholde og udbygge vores alliancer og kontakter på de store markeder verden over er med til at gøre adgangen for både varer og skibe lettere og mere effektiv og dermed mulighederne for dansk skibsfart større.

Og Danmark taler med en vis vægt i de internationale maritime fora. I 2012 opererede danske rederier en af verdens største handelsflåder og er som sådan en af de største søfartsnationer globalt, blandt andet fordi vi kan konkurrere på købmandskab og kvalitet. Det betyder også, at de mange timers arbejde, der i det forgange år, bl.a. fra Danmarks Rederiforening, er blevet investeret i arbejdet med at implementere ny miljøregulering, ikke handler om at stritte imod en grøn virkelighed, som vi i dansk skibsfart opfatter som hverdag. Det har derimod handlet om at sikre, at nye regler og lovgivning om eksempelvis svovl eller ballastvand bliver indfaset på en måde, der overhovedet gør det muligt for rederierne at leve op til dem. Danske rederier ønsker nemlig klare og gennemskuelige regler, der kan efterleves, så vi populært sagt får mest miljø for vores investeringer. Derfor er vi i Danmarks Rederiforening også skuffede over, at man på globalt plan endnu ikke har formuleret klare krav, når det handler om CODet går stadig for langsomt, og danske rederier har derfor selv arbejdet for en væsentlig begrænsning af CO-udledninger fra skibene.

Piraterne

Piraters hærgen i farvandene rundt om Afrika er et andet område, hvor branchen i samarbejde med regeringen har gjort en indsats for at forandre en grum virkelighed. Da vi trådte ind i 2012 var piraterne mere aktive og succesfulde, men nye regler, der giver skibene mulighed for at sejle med bevæbnede vagter, har i kombination med den fortsatte militære indsats fra flåde og fly i området betydet, at piraterne midlertidigt er slået en anelse tilbage. Ikke langt nok, for der er stadig godt 150 mennesker, der bliver holdt som gidsler, herunder seks besætningsmedlemmer fra et dansk skib.

Alene af den grund er der ingen anledning til ligefrem at fejre 2012, men ellers kan vi i branchen og rederiforeningen være godt tilfredse med de resultater, vi har opnået på områder, som vi har mulighed for at påvirke.

Den globale krise, høje bunkerspriser og overkapacitet i flåden er noget, vi fra dansk side kun har begrænset indflydelse på. Til gengæld ved vi, at det går op og ned i skibsfart, og derfor vil vi også i 2013 bruge vores kræfter på at arbejde videre for vækst og udvikling i branchen og dermed nye arbejdspladser og indtjening til hele Danmark.