Ryoichi Unten er personificeringen af alt det, som den danske regering og shippingvirksomhederne stræber efter: at flere udenlandske og gerne asiatiske maritime virksomheder etablerer sig i København og styrker byens status som et vigtigt centrum for maritime aktiviteter. Japanske Unten er ved at opbygge en afdeling af Weathernews i København, fordi den store globale meteorologiske virksomhed mener, det er et vigtigt shippinghub, og at der kan være ordrer på vejrudsigter og ruteplanlægning at hente fra de danske rederier.

Rederimiljøet i København og de to vigtige underleverandør-klynger i Frederikshavn og Esbjerg er vigtige grunde til, at Danmark har international opmærksomhed. Der er eksempler på virksomheder, som alene har aktiviteter i Danmark, fordi der er en vægtig shippingindustri. Udover Weathernews er det en virksomhed som Ponte eller Leth Agencies, der er agent for Suez-kanalen og Panamakanalen.

De to sidste er aldeles ukendte for den brede offentlighed med adresse i hhv. Allerød og på Amagerbro, men begge et bevis på, at der er et interessant forretningsmiljø inden for den maritime industri i Danmark. Når regeringen har udpeget den maritime klynge som en af de vækstsektorer, som Danmark skal leve af i fremtiden, er det naturligt nok, fordi klyngen har en interessant masse og internationalt set er både med og nogle gange foran. I kroner og øre er det et faktum, at nationalregnskabet slet ikke havde set så godt ud, hvis det ikke var for rederiernes indtjening. Målet med at satse på den maritime klynge er tosidigt, for det handler både om at bevare det, der er, og undgå at de virksomheder, der ligger i København vælger den danske hovedstad fra, ligesom det handler om at få nye til. Derfor har det sikkert også smertet, at Maersk Gruppens logistikdivision, Damco, i september besluttede at forlade København til fordel for Haag.

Men lige så meget understreger det, at man skal arbejde hårdt for at bevare status quo eller udvikle klyngen. Både den tidligere regering og den nuværende har flere gange taget turen til Asien med det mål at få et japansk eller kinesisk rederi til at etablere et »europæisk hovedsæde« i København, men uden at det er lykkes at lokke nogen hertil. Det er ikke fordi de danske rammebetingelser ikke er rigtigt gode. Spørger man toplederne i den maritime industri, som ShippingWatch gjorde for et par måneder siden, strækker vurderingen sig til, at der er optimale betingelser i Danmark. Det er helt overvejende tonnageskat, nettoløn og det Danske Internationale Skibsregister, der fremhæves som trumfkortene, og rammebetingelserne siges da også at ligge bag de indflagninger, der har fundet sted. Men antallet er ikke overvældende. Fem er det blevet til i løbet af fem år, flertallet fra Sverige, som ikke har tonnageskat.

En af udfordringerne er, at hele 80 procent af verdensflåden sejler under tonnageskat, og at det derfor reelt set ikke er en grund til at etablere sig i København. Der skal derfor mere til, at få et rederi eller andre maritime virksomheder til komme til København. Ifølge Rederiforeningen handler det måske helt banalt om, at vi er os selv nok, og at danskerne ikke tager ordentligt imod de udenlandske kolleger. Inden længe vil erhvervs- og vækstministeren komme med sit udspil for den maritime sektor. Vækst-teamet med Nordens CEO, Carsten Mortensen, i spidsen har gjort forarbejdet, og nu venter sektoren spændt på, hvad politikerne vil prioritere og ikke mindst, hvor mange penge de giver til området. Et af de områder, der allerede er enighed om, der er behov for, er bedre markedsføring af Danmark som shipping-centrum, eller måske snarere mere målrettet end hidtil at forsøge at lokke virksomheder eller andre maritime institutioner til København. Spørger man et rederi, der kender til virkeligheden i både København og verdens shippingcentrum nr. 1, Singapore, Straits Tankers, kunne man starte med at kigge på, hvor besværligt det er at få en arbejdstilladelse til en udenlandsk medarbejder. I Singapore tog det tre uger for rederiet. I København tog det tre måneder.

Artiklen er en del af ShippingWatchs nye magasin.

Læs hele magasinet her