ShippingWatch

"Hold fast i de maritime kompetencer"

Det er vigtigt at holde fast i de maritime kompetencer, idet der sker en vandring af skibsofficerer fra rederierhvervet til andre maritime erhverv, påpeger de to forfattere i kronikken, begge lektorer på CBS, Henrik Sornn-Friese og Carsten Ørts Hansen.

Dagsbladet Politiken undersøger i disse uger de truede danske kyster. Avisens beregninger af data, som COWI har udarbejdet for Østersølandenes fælles havmiljøorganisation HELCOM, har vist et betænkeligt højt antal af tankskibe med farligt gods som sejler langs de danske kyststrækninger. Endvidere er det fremhævet, at Danmark er det land i Østersøregionen, der har størst risiko for olieudslip, samtidig med at det danske beredskab er det svageste, idet Søværnets materiel er forældet, ineffektivt og mangelfuldt. Senest er det kommet frem, at mange af de store rederier systematisk fravælger at bruge lods, når der sejles gennem de danske farvande. Vi mener, at denne problematik skal ses i større sammenhæng med dansk kvalitetsskibsfart samt fastholdelse af de maritime kompetencer i Danmark.

Op til vedtagelsen af loven om Danmarks internationale skibsregister (DIS) i 1988 gjorde Danmarks Rederiforening gældende, at fortsat dansk beskæftigelse ombord på skibe under DIS ville være fundamentalt for fastholdelsen af maritim kompetence i hele Det Blå Danmark. Senere fremhævede Søfartsstyrelsen de positive effekter ved specifikt at have danske skibsofficerer, som efter nogle år til søs går i land og bringer deres maritime kompetencer med sig over i landbaserede erhverv, maritime myndigheder og organisationer. Denne vandring af viden har stor betydning for opretholdelsen af stærke maritime kompetencer i Danmark. De samfundsgavnlige effekter ved skibsfarten anskues hermed som kompetencedeling på tværs af brancher, som udmøntes i øget produktivitet og bedre præstationer i hele den maritime sektor, herunder kvalitetsskibsfarten i egne farvande.

Karrierevejen

I en netop offentliggjort analyse har vi undersøgt karrierevejene for danske skibsofficerer og ansatte i rederierhvervet. Vi har dels set på, hvor skibsofficerer i den danske handelsflåde går hen, når de skifter job, og vi har set på, hvor de ansatte i de øvrige danske maritime erhverv rekrutteres fra. Vi har brugt registerdata fra Danmarks Statistik til at følge alle herboende danskere fra år til år og koble dem til bl.a. deres uddannelse og deres arbejdssted.

Vores analyser viser en vandring af skibsofficerer fra rederierhvervet til en række øvrige danske maritime erhverv. For personer med en søfartsuddannelse ses der således klare karriereveje mellem rederierne indbyrdes samt fra rederierhvervet til især de maritime serviceerhverv. De sidste omfatter i vores analyse godsbehandling, oplagrings- og pakhusvirksomhed, erhvervshavne, fyrvæsen og lodserier, bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen samt skibsmæglervirksomhed.

5785 ansat

I perioden 2002-2006 ansatte de maritime serviceerhverv i Danmark tilsammen i gennemsnit 5785 personer årligt. Af disse var gennemsnitligt 161 uddannede skibsofficerer med erhvervserfaring, og yderligere 34 var skibsofficerer rekrutteret direkte fra søfartsskolerne. På den baggrund kan vi altså konstatere et gennemsnitligt årligt rekrutteringsbehov for skibsofficerer alene i de maritime serviceerhverv på 195 personer.

Der sker tilsvarende også en vis vandring af erfarne såvel som nyuddannede skibsofficerer til de andre erhverv i Det Blå Danmark: Værfterne, de maritime udstyrsleverandører, offshore olie- og gasudvinding, fiskeriet og fiskeriforarbejdning samt kystnær og maritim turisme. Samlet set efterspurgte disse sammen med de maritime serviceerhverv i perioden 2002-2006 i gennemsnit 459 uddannede skibsofficerer årligt.

Vores analyse viser, at der er et minimumsbehov i Danmark for danske skibsofficerer – også i et vist omfang med praktisk erfaring fra skibsfarten. Såfremt vandringen af kompetencer fra sø til land, og herunder især fra de internationalt orienterede fragtrederier med skibe under det danske internationale skibsregister, undermineres, opstår et behov for at tilvejebringe nautiske kompetencer, som er helt centrale for transportinfrastrukturen og kvalitetsskibsfarten i Danmark – herunder for væsentlige opgaver i relation til sikkerhed og sundhed på skibene, i havnene og i dansk farvand samt i relation til miljøet over og under vand. Dette er ikke opgaver, som kan vælges fra: Erhvervstrafikken mellem Nordsøen og Østersøen er jævnt stigende, og sejladsforholdene er vanskelige. Begge dele kræver udvikling inden for navigationshjælpemidler og øget behov for kvalificeret assistance, eksempelvis i form af lodsning. Hvis bemandingsbehovet ikke kan dækkes af folk med specifikke kompetencer, udviklet inden for skibsfarten, må det dækkes på anden vis.

Tre veje

Der er tre måder at imødegå de potentielle problemer ved en vigende national maritim kompetencebase. Den første er at sikre, at rederierne fortsat finder det attraktivt at investere i uddannelsen af danske skibsofficerer. Den anden er at tiltrække kompetencerne på anden vis. Endelig kan man stræbe imod at reducere behovet for maritime kompetencer. Hvor det første handler om at anspore rederierne til fortsat at investere i uddannelse og ansættelse af danske skibsofficerer, handler de to øvrige om at substituere danske skibsofficerer i land med alternativ arbejdskraft eller med teknologi. Uanset hvad er der et årligt rekrutteringsbehov i omegnen 200 skibsofficerer årligt i de maritime serviceerhverv. Med stigende trafik gennem dansk farvand, bl.a. af skibe med farligt gods, vil dette rekrutteringsbehov øges. Samme effekt vil den af Ole Sohn ønskede lodspligt have.

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere