København får endnu en krydstogtsterminal
![Foto: /ritzau/Lasse Kofod](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article9926444.ece/ALTERNATES/schema-16_9/krydstogt.jpg)
Der er en ny krydstogtsterminal på vej til København. Det står klart, efter at bestyrelsen i Copenhagen Malmö Port (CMP) har givet grønt lys til at udvide den nuværende krydstogtshavn med endnu en terminal.
Terminalen bliver bygget i forlængelse af de nuværende faciliteter i Ydre Nordhavn. Når byggeriet er færdig i 2020, vil der være i alt fire terminaler til at tage imod krydstogtsskibe i København.
I 2017 har 55 skibe indtil videre lagt til i København. De har hver haft mere end 4.000 passagerer ombord, oplyser CMP i en meddelelse.
I løbet af sæsonen forventer CMP, at i alt 850.000 passagerer vil have rundet København.
CMP har tidligere meldt ud, at krydstogtturismen formentlig vil sætte rekord i 2018.
Flere kritikere peger dog på, at de store krydstogtskibe forurener massivt. Det gælder blandt andet den tyske miljøgruppe Nabu, som kritiserer krydstogtrederierne for ikke at installere filtre til at rense deres røg.
Kæmpeskibe sikrer rekord for sejlende turister til Danmark
Danske havnebyer får over en million skibsturister i årRelaterede artikler
NGO anklager cruise-redere for massiv forurening
For abonnenter