APM Terminals vil hyre vikarer i Gøteborg Havn
![Henrik Kristensen er direktør for APM Terminals Gothenburg. | Foto: APM Terminals](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article9908515.ece/ALTERNATES/schema-16_9/henrik.jpg)
APM Terminals vil hyre vikarer for at øge fleksibiliteten af sin arbejdsstyrke i Gøteborg Havn.
Havneselskabet skriver i en meddelelse, at det har indgået en aftale med vikarbureauet Adecco om at levere midlertidig arbejdskraft til havnen i perioder med travlhed eller mangel på hænder.
Direktør Henrik Kristensen forsikrer dog, at de fastansatte havnearbejdere ikke skal frygte at blive presset af vikarer.
"Det primære arbejde i containerterminalen vil fortsat blive udført af vores permanente ansatte. Men det her samarbejde med Adecco gør det muligt for os at øge vores pålidelighed og fleksibilitet, når vi har brug for ekstra hænder for at håndtere opgaver for vores kunder i et hurtigere, mere lydhørt og skræddersyet måde," udtaler han i en meddelelse.
Konflikt har lammet trafikken
Det seneste år har Gøteborg Havn flere gange været ramt af blokader som følge af en konflikt mellem APM Terminals og en gruppe af havnearbejdere, som er organiseret i fagforeningen Hamn4an.
Striden har ført til, at havnen mistede hver femte container i en periode i foråret, mens flere kunder også så sig nødsaget til at forlade havnen. Selskabet understreger dog over for ShippingWatch, at vikaraftalen ikke har forbindelse til konflikten.
Gøteborg Havn er i dag en del af en aftale med andre havne i byen om levering af midlertidig arbejdskraft. Den aftale udløber til årskiftet, mens aftale med Adecco begynder 1. oktober. Alle ansatte i det nuværende system vil få mulighed for at søge job hos Adecco.
APM Terminals i Gøteborg får underskud i 2017
Havneforbund: APM Terminals forkaster nyt fredsforslag i Gøteborg
APM Terminals vil ikke udelukke nye fyringer i Gøteborg
APM Terminals om fyringsrunde: Konflikt har kostet hver femte container
Forstå den fastlåste konflikt i Gøteborg Havn