ShippingWatch

APM Terminals henter ny CFO fra Shell

APM Terminals har besat stillingen som CFO, som er blevet varetaget midlertidigt, siden Henrik L. Pedersen fik en anden position i selskabet efter en større ledelsesrokade. Den nye finansdirektør kommer til fra olieselskabet Royal Dutch Shell.

Foto: APM Terminals

Maersk-gruppens havneselskab APM Terminals har ansat Katja Otten som ny CFO. Det oplyser APM Terminals til ShippingWatch.

Den nye finansdirektør kommer til fra olieselskabet Royal Dutch Shell og besætter den stilling, som er blevet varetaget midlertidigt, siden Henrik L. Pedersen skiftede til en anden position i selskabet som led i en større ledelsesrokade sidste år.

Rokaden var del af opsplitningen af det tidligere Maersk-konglomerat i en transportenhed og en energidivision. Den betød desuden, at Morten Engelstoft afløste Kim Fejfer som CEO, mens yderligere tre direktører gik ud af ledelsen.

Fremover vil APM Terminals' direktion bestå af CEO Morten Engelstoft, CFO Katja Otten, COO Keith Svendsen og CCO Henrik L. Pedersen.

Hollandske Katja Otten har tilbragt mere end 20 år i Shell og var senest finance manager for selskabets gasprojekter i Malaysia. Hun skal nu være med at til sikre, at APM Terminals får mere ud af synergierne med Maersk-gruppens containerrederi, Maersk Line.

Samarbejdet mellem havneselskabet og rederiet er en af hjørnestenene i den nye transportenhed, Transport & Logistics, og det ventes at være en stor gevinst for Maersk-gruppen.

Maersk Line skal blandt andet sørge for at sørge for så vidt muligt at bruge APM Terminals' terminaler, mens selskabets transshipment hubs også primært skal bruges til at skabe værdi for rederiet.

Katja Otten havde første arbejdsdag 1. maj.

APM Terminals ledelsesteam forbereder ny strategi

APM Terminals har skiftet hele ledelsen ud

Sådan skal APM Terminals og Maersk Line arbejde sammen

Forsiden lige nu

Gary Vogel har ændret kursen i Eagle Bulk

Eagle Bulk Shipping er gået fra at være en tonnageudbyder til at være et reelt rederi under ledelse af Gary Vogel, der kom til fra Clipper for to et halvt år siden. Første del af forvandlingen er tæt på at være i mål, siger han til ShippingWatch.

Én alliance sidder på hovedparten af global ordrebog

Det er især medlemmerne af en af de store containeralliancer, der har bestilt nye skibe inden for det seneste halve år. Ser man på skibe på over 16.000 teu, står alliancen for 58,6 pct. af ordrerne, skriver Seaintel i en ny analyse.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere