Havnekæmpen PSA håndterede 5,8 pct flere teu i 2014

Singapores havneselskab og verdens største terminaloperatør PSA International håndterede 65,44 mio. teu i 2014, en stigning på 5,8 pct. i forhold til året før.
Foto: Ed Wray/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Ed Wray/AP/POLFOTO/arkiv

PSA International, Singapores havne- og terminalselskab og konkurrent til Maersks APM Terminals, håndterede 65,44 mio. tyvefodscontainere (teu) i 2014. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til året før, skriver PSA International i en meddelelse.

PSA Internationals primære forretning er flagskibet PSA Singapore Terminals, der stod for 33,55 mio. af de håndterede teu, 4,1 pct. mere end i 2013. De resterende containere, 31,89 mio. teu, blev håndteret af gruppens terminaler udenfor Singapore.

"Sidste år var en stor udfordring for shipping- og havneindustrien. Den globale handel voksede moderat, og dette sammen med introduktionen af et stort antal megaskibe resulterede i overkapacitet og lave fragtrater for linjerederierne," siger Tan Chong Meng, Group CEO, PSA International:

"De større skibe og komplekse alliancer betyder samtidig, at der stilles meget højere driftsmæssige krav til havneoperatører, og det er en strukturændring, der vil ramme alle havne eftersom alle shippingruter fortsat øger størrelsen på skibene."

Han forklarer videre, at PSA International vil fortsætte med at øge selskabets terminalnetværk i 2015 samt foretage de nødvendige investeringer, der skal til for at sikre effektivitet og fastholde kunder og samarbejdspartnere.

Bank: Fremgang for asiatiske terminalselskaber i år

Nye terminaloperatører udfordrer de store

Arabisk operatør af terminaler vil vokse markant  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår