Optimismen stiger for løsning på USAs vestkyst

Den otte måneder lange arbejdskonflikt på den amerikanske vestkyst får nu hjælp udefra, og det skaber tro på en løsning på de problemer, der påvirker både containerredere og deres kunder.
Foto: /ritzau/AP
Foto: /ritzau/AP

Forhandlingerne mellem parterne i havnene på den amerikanske vestkyst er gået ind i en ny fase.

I otte måneder har fagforeningen for de amerikanske havnearbejdere International Longshore and Warehouse (ILWU) og Pacific Maritime Association forgæves forsøgt at få en ny overenskomst på plads, mens den gamle imellemtiden udløb 1. juli sidste år.

Det har skabt store problemer for de mange containerskibe, der dagligt bruger havnene, kunderne og logistikselskaber, som alle er blevet ramt af forsinkelser på grund af lavere effektivitet.

Efter stort pres fra mange sider, herunder også politisk, har begge parter nu godkendt, at en mægler fra The U.S. Federal Mediation and Conciliation Service bliver involveret i forhandlingerne, og det skaber optimisme hos flere. Chris Lytle er adm. direktør for Port of Oakland og sagde ifølge Journal of Commerce, at en mægler er "nøglen til første skridt mod at løse otte måneders dødvande i forhandlingerne." En anden havnechef noterer, at mægling vil være med til at holde gang i havnene på vestkysten, indtil en kontrakt er på plads.

Drewry: Afskibere overvejer fly på USAs vestkyst 

De månedlange forhandlinger har øget overbelastningen i havne som Tacoma, Seattle, Oakland Los Angeles og Long Beach, og containerrederier som Maersk Line har døjet med forsinkelser og trafikpropper på strækningen, fortalte Timothy R. Simpson, Director of Marketing & Communications for Maersk Line Nordamerika og SeaLand, til ShippingWatch før jul.

"Vi skal holde handlen kørende konstant, og det betyder ekstra udgifter til bunker, bemanding, ekstra tid ved kajen og ekstra tid ved terminalerne. Det er en meget frustrerende ting for os at have høje omkostninger, der er steget dramatisk, forbundet med at servicere kunderne hurtigst muligt."

Andre tiltag skal til

Udviklingen fik i efteråret containerredere i sammenslutningen TSA, Transpacific Stabilization Agreement, til at melde et ekstragebyr ud, som netop skulle afhjælpe redernes ekstraudgifter ved forsinkelserne. Det blev dog ikke godt modtaget af de amerikanske søfartsmyndigheder FMC, som afviste ekstragebyrer fra den ene dag til den ande. Det var i strid med den amerikanske lovgivning lød det, hvilket fik rederne på tilbagetog.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Selvom mægleren fra The U.S. Federal Mediation and Conciliation Service bringer håb om en snarlig løsning, kan organisationen ikke pådutte parterne en aftale. Men åbningen for mægling tyder på, at begge parter ønsker en løsning. PMA efterspurgte mægling lige før jul, og mandag i denne uge fulgte ILWU trop.

Disse havne er sårbare for overbelastning 

For at komme overbelastningen endeligt til livs, er der sandsynligvis også brug for andre tiltag end en løsning på forhandlingerne. Analysehuset Drewry undersøgte i efteråret den kroniske overbelastning i havnene for at se, om der også lå andet end de sammenbraste forhandlinger bag.

Her sammenlignede Drewry terminalerne med 500 andre terminaler i verden og så på kapacitet og ydeevne.

"Nordamerikanske, og især amerikanske containerterminaler, er nødt til at afhjælpe belastningen af infrastruktur og brug af udstyr. Dette vil kræve væsentlige investeringer samt samarbejde med arbejdsgivere og fagforeninger. Alternativet er potentielt enorme makroøkonomiske omkostninger som resultat af yderligere overbelastning i kommende år."

Havnekonflikt på USAs vestkyst rammer Maersk Line 

Hårdknude i havne-forhandlingerne på USAs vestkyst 

Rederier kapitulerer på gebyr i amerikanske havne 

Kampen på den amerikanske vestkyst spidser til 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også