Grækenland sætter havnen i Piræus til salg

Det første skridt på vejen mod en privatisering af den græske havn i Piræus er taget. Nu venter det økonomisk trængte Grækenland blot på, at potentielle investorer vil henvende sig.
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
Foto: /ritzau/Thomas Borberg
af CHRISTIAN GRUNERT RANTORP

Det kommer nok ikke bag på de færreste, at Grækenland mangler penge. De hårdtplagede sydeuropæere er derfor gået i gang med et større brandudsalg, heriblandt den oldgamle havn i Piræus.

Grækenland planlægger at skulle sælge 67 procent af aktierne i selskabet Piraeus Port Authority (PPA), der står for havnedriften i Piræus. Eventuelle investorer har nu halvanden måned til at komme med bud. Havnen forventes solgt inden udgangen af 2014.

Gælder ikke infrastruktur

Som en del af en koncessionsaftale med den græske stat vil PPA fortsætte driften af havnen frem til 2052.

Selve infrastrukturen bliver dog ikke solgt og vil fortsat tilhøre den græske stat.

Ingen har indtil videre udtrykt interesse, men den kinesiske shipping-gruppe Cosco meldte sidste år ud, at de planlagde at investere omkring 1 mia. euro i en andel af havnen.

Cosco overvejer at købe havnen i Piræus

Græske havnearbejdere har i denne uge protesteret over privatiseringsplanerne, skriver SeeNews.

Få store havne i Middelhavet har gavn af megaskibene

Cosco bag massiv udvidelse i Piræus  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også