Medie: Maersk overvejer indisk havneinvestering

APM Terminals er ifølge den indiske avis Economic Times i gang med at sondere terrænet for opkøb af en containerterminal i det sydøstlige Indien.
AF RITZAU FINANS

A.P. Møller - Mærsks havneforretning, APM Terminals, sonderer muligheden for et køb af en majoritetspost i en containerterminal i Kattupalli havn i det sydøstlige Indien.

Det skriver den indiske avis Economic Times. En kilde fortæller avisen, at der er indledt, hvad der betegnes som tidlige drøftelser mellem APM Terminals og terminalens nuværende ejer, det indiske industrikonglomerat Larsen & Toubro.

Ifølge avisens oplysninger går APM Terminals efter en majoritetsaktiepost og administrativ kontrol med havnen, mens Larsen & Toubro endnu ikke har besluttet, om det ønsker at sælge en majoritet eller kun en mindre del.

Larsen & Toubro har sit navn efter de danske ingeniører Henning Holck-Larsen og Søren Kristian Toubro, der grundlagde det indiske selskab kort før anden verdenskrig brød ud.

APM Terminals tjente mere end ventet  

APM Terminals skriver ny kontrakt i Vestafrika 

Ny megahavn på tegnebrættet i Singapore 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også