Hutchison Ports skuffer i 2. kvartal

Hutchison Ports præsterede et overskud på 54,8 mio. USD i andet kvartal 2013, et fald på 25,9 pct. i forhold til samme periode 2012. Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab.  
Foto: KIN CHEUNG
Foto: KIN CHEUNG

Hutchison Whampoas havneforretning, Hutchison Ports, et af verdens fire største havneterminalselskaber, skuffede i andet kvartal 2013.

Selskabet, der er børsnoteret i Singapore, præsterede et overskud på 54,8 mio. USD., hvilket er 25,9 pct. mindre end samme periode sidste år. Selskabets omsætning faldt med 2,6 pct. i forhold til sidste år, og sluttede på 390,9 mio. USD.

Mængden af containere håndteret i selskabets Hongkong-terminaler faldt med 20,1 pct. i perioden fra april til slutningen af juni. Det tilskrives lavere voluminer fra USA og EU. Fragtmængderne i Hutchison Ports' terminal i Shenzhen faldt med 1,3 pct., primært på grund af faldende fragtmængder fra EU.

Selskabet tilskriver det skuffende resultat til lavere eksportvoluminer fra USA og Europa, samt stigende personaleudgifter og større omkostninger i forbindelse med opkøb. Den 40 dage lange strejke i selskabets terminal i Hongkong bidrog også til det skuffende resultat.

"Hutchison Port Holdings' håndterede containervolumen afhænger af de internationale og regionale økonomier, især Europa og USA," skriver selskabet, der peger på, at det forventer at se et stigende bidrag fra nye markeder:

"Omladninger, sammen med handelsruter såsom Fjernøsten, Afrika, Central- og Sydamerika samt Oceanien forventes at udkonkurrere USA og Europa," skriver Hutchison Port Holdings i regnskabet.   

Fremgang for Hutchison Whampoas havneforretning

Hong Kong-strejke begynder at gøre ondt

DP World sælger Hongkong-terminaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også