Milliard-investeringer i indonesiske havne

Den indonesiske regering poster milliarder af USD i at forbedre havne og infrastrukturen i landet, der er verdens fjerde mest befolkningsrige land. Præsidenten ønsker sig kinesiske vækstrater, skriver Bloomberg.
Foto: Hyundai Merchant Marine
Foto: Hyundai Merchant Marine

Den indonesiske regering har bestemt sig for at bruge 12 mia. USD fra i år og frem til 2025 på at styrke infrastrukturen i landet, der består af mere end 17.000 øer, som sætter særlige krav. Investeringerne skal blandt andet komme udenlandske virksomheder, der er ivrige for at få del i de indonesiske borgeres privatforbrug, til gode. Det skriver Bloomberg.

For eksempel har den amerikanske fødevareproducent Unilever planlagt at placere en fabrik til en værdi af 150 mio. USD på den indonesiske vestkyst. Men investeringen giver pt. ikke den store mening, da afskibningshavnen for fabrikkens varer er alt for lille til at imødekomme fabrikkens produktion. Det problem er til stede på mange af Indonesiens små øer.

"Udvikling af havne er afgørende. Handel mellem øerne kan kun finde billigt sted, når havnene fungerer godt," siger Henry Sandee, der er senior handelsspecialist i Verdensbankens afdeling i Indonesiens hovedstad Jakarta.

Den indonesiske regerings mål om at bruge 12 mia. USD på havne og infrastruktur er et bevidst valg om at forsøge at få Indonesien op i samme vækstliga som Kina. Væksten i Indonesien har de seneste ti år ligget på 5,6 pct., hvilket er mindre end Kinas på op til 10,6 pct.. Et af målene er at gøre Indonesien i stand til at modtage de kæmpeskibe, som kommer på markedet i disse dage. De indonesiske havne er på nuværende niveau kun i stand til at håndtere skibe med en kapacitet på 6.500 teu. Størrelsen skal op på 16.5000 teu, mener den indonesiske regering, skriver Bloomberg.

Maersk Line udvider Daily Maersk til seks nye ruter 

Alphaliner: 57 containerskibe ligger stille  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også