Mere end 600 nye job i Hanstholm Havn

Havneudvidelsen i Hanstholm Havn, der vil tredoble den nuværende havns størrelse, vil skabe mere end 600 nye job i det nordjyske, skriver havnen i en pressemeddelelse. Derudover vil havneudvidelsen kaste flere kroner af sig til kommunen, der regner med en øget indtægt på 78 mio. kr.

Udvidelsen af Hanstholm Havn går i gang næste år og skal gøre havnen tre gange større, end den er i dag. Tredoblingen vil betyde hundredvis af nye job til Hanstholm, fremgår det af en pressemeddelelse fra Thisted Kommune og Hanstholm Havn.

Grontmij har lavet en analyse af havneudvidelsens indvirkning på lokalsamfundet, og den er positiv, både når det gælder arbejdspladser og indtjening til kommunen, der forventes at hente 78 mio. kr. ind på byggeprojektet om året.

"Analysens konklusion er klar. En havneudvidelse er en vækstmotor i bredeste forstand. Det vil gavne fiskeriet, virksomhederne i og omkring havnen samt resten af kommunen og videre ud i regionen," siger Thisted Kommunes borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) i pressemeddelelsen.

Planerne for udvidelsen af havnen skal behandles og godkendes af byrådet i Thisted Kommune i løbet af efteråret, inden byggeriet går i gang i 2013. Efter planen vil havnen være bygget færdig i 2015.

En maritim klynge kræver stærkt samarbejde 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også