ShippingWatch

Handelskrig lægger dæmper på væksten i sydkoreanske havne

Sydkoreas to største havne har indtil videre set en lavere stigning i mængderne end ventet, skriver Yonhap. Handelskrig mellem Kina og USA har aftaget væksten, lyder det.

Foto: Ritzau/AP/Wally Santana

Godt nok er mængderne steget i år i Sydkoreas to største havne. Men væksten har indtil videre været lavere end ventet i lyset af handelskrigen mellem USA og Kina, skriver det sydkoreanske medie Yonhap.

Både landets største og næststørste havne, henholdsvis i Busan og Incheon, har nemlig ikke oplevet de vækstrater, som var ventet på forhånd. Den sydvestlige havn Gwangyang har på den anden side været relativt upåvirket indtil videre ifølge Yonhap.

I Busan er containermængderne i årets første syv måneder steget med 4 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Et niveau, der står for 57,9 pct. af havnens helårsmål, som lyder på i alt 21,5 mio. teu. Og for at nå det niveau, skal mængderne på månedsniveau stige med 4,9 pct. resten af året. For eksport og import af gods har væksten også været under havnens mål.

Ifølge havnemyndigheden er afmatningen et resultat af handelskrigen mellem USA og Kina, skriver Yonhap. Det har medført et fald i eksporten af mellemvarer.

I Incheon har stigningen af mængder i havnen været på 3,7 pct. i første halvår. For helåret lyder målet dog på en stigning på 8,2 pct., men det mål virker til at være udenfor rækkevidde på baggrund af den nuværende udvikling, vurderer havnemyndigheden ifølge Yonhap.

Kina skyder igen med toldkanonen – men løber snart tør for ammunition

Toldkrig rammer nu amerikansk LNG-eksport

Kina vil indføre told simultant med USA

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere