Kinesiske Cosco Shipping Holdings vil investere 2 mia. dollars i en havn, som koncernen skal drive, i Peru.
Det skriver Reuters fredag.
Det er den kinesiske ambassadør i landet, Jia Guide, der oplyser om investeringen i havnen i Chancay, som ligger på Stillehavskysten cirka 60 kilometer nord for landets hovedstad Lima.
Ifølge Jia planlægger kinesiske China Railway Engineering Corporation også at opføre en havn ved byen Ilo, som ligger i en kobberrig region i Peru. Det kan ifølge Reuters dog ikke bekræftes af lokale myndigheder, som oplyser, at der først skal afholdes et offentligt udbud.
Kina og kinesiske virksomheder planlægger at investere 10 mia. dollar i Peru over de kommende tre år. Blandt andet i energi, minedrift, telekommunikation, byggeriet og finanssektoren. Det fortalte ambassadøren også fredag.
DP World slog markedet i første kvartal
DP World slog markedet i første kvartal
Så ondt gør Kinas storhedsprojekt på Maersk