Domstol giver begge parter ret i havnekonflikt i Gøteborg

I januar 2017 nedlagde 25 havnearbejdere arbejdet i APM Terminals' terminal i Gøteborg og fik efterfølgende reduceret løn og en påtale. Nu har Arbejdsretten i Sverige afsagt sin vurdering i sagen.
Foto: PR-foto: G. Assner
Foto: PR-foto: G. Assner

Den svenske Arbejdsret har afsagt sin kendelse i en sag, hvor 25 havnearbejdere tilbage i januar 2017 nedlagde arbejdet i Gøteborgs containerterminal drevet af APM Terminals, hvor en havnekonflikt har kostet store summer.

Nedlæggelsen af arbejdet betød, at 85 eksportcontainere ikke kom ombord på de planlagte skibe. Det fik APM Terminals til at reducere lønnen for de medvirkende og give dem en påtale. Hamnarbetarförbundet, der repræsenterer havnearbejderne, valgte derfor at rejse en sag mod APM Terminals og Sveriges Hamnar med erstatningskrav for arbejdsgivernes reaktion.

Ifølge APM Terminals har Arbejdsretten givet havneterminalen ret i, at havnearbejderne klart afvigede fra forventningerne til dem, og at den efterfølgende advarsel og lønreduktion var korrekt.

"(...) retten har gjort det krystalklart, at sådan en aktion ikke er acceptabel på en arbejdsplads," lyder det.

Retten understreger dog, at nedlæggelsen ikke indebærer et yderligere ansvar i juridisk forstand, da havnearbejderne i fagforeningen ikke er bundet af en kollektiv aftale. Det var altså ikke ulovligt at nedlægge arbejdet, hvilket Sveriges Hamnar mente og derfor krævede erstatning til APM Terminals.

Containerterminalen har i flere år været plaget af problemer og konflikter mellem APM Terminals og havnearbejderne, hvor der i løbet af 2017 har været flere strejker og blokader.

Svensk havnekonflikt har kostet erhvervslivet milliarder 

Medie: Svensk regering vil løse havnekonflikt med lovindgreb 

Konflikt skaber værste resultat nogensinde for container i Gøteborg Havn 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også