Alphaliner: Verdens havne er ikke klar til gigantskibe

Verdens havne skal lægge sig i selen for at blive parat til den strøm af containerskibe på over 10.000 teu, der vil ramme vandet de kommende år. Der er nemlig kun 51 havne, der i dag håndterer de store skibe, skriver Alphaliner i en analyse.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Der er i dag 51 havne, der håndterer skibe på over 10.000 teu (tyvefodscontainere). Mængden af såkaldte VLCS'ere (Very Large Container Ships), der vil ramme vandet inden for de næste tre år, er dog stor med 110 nye skibe. Det betyder, at en række havne, der i dag ikke kan håndtere de store skibe bliver nødt til at forberede sig på de øgede krav, de store skibe stiller, skriver analysehuset Alphaliner i en rapport.

Det forventes nemlig, at de skibe, der i dag er blandt de største i drift og sejler på en af de tyve ruter eller service-strenge, hvor VLCS'ere er i drift, kommer til at blive flyttet til mindre ruter i takt med, at nye og større skiber kommer i drift. Denne flytning af skibe fra en rute til en anden i takt med at nyere skibe tager over kaldes 'cascading'.

"Opgraderingen af skibsstørrelserne på adskillige ruter, der i dag beskæftiger 8.000-10.000 teu-skibe bør lede til introduktionen af skibe på over 10.000 teu i havne i Kaohsiung, Yokohama, Colombo og Genoa, der i dag ikke kan håndtere skibe af den størrelse," skriver Alphaliner.

Hvis man kigger væk fra ruterne mellem Østen og Europa, kan amerikanske havne som Long Beach og Oakland håndtere skibe over 10.000 teu. Men på grund af den forventede åbning af nye sluser i Panamakanalen og hævelsen af Bayonne Bridge i New York i 2015 forventer Alphaliner, at amerikanske havne på østkysten også vil komme til at se de første anløb fra VLCS'ere inden for de næste tre år.

For nuværende er det containerrederiet MSC, der har flest skibe på over 10.000 teu. Rederiet har 53 i drift og otte i ordre. Maersk Line har tredjeflest VLCS'ere i drift (18) men vil med nybygningerne af de 20 Triple-E skibe få den næststørste VLCS-flåde på sammenlagt 38. Der er i dag sammenlagt 161 containerskibe på over 10.000 teu i drift. Den kommende bølge af VLCS'ere er dog større end de nuværende i drift, hvor verdens største containerskib kommer til at være Maersk Lines Triple-E skib på 18.000 teu, der vil ramme vandet i sommeren 2013.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

 

Verdens største containerskib er i Europa 

Briterne vil udnytte global PR-effekt fra Marco Polo 

Fransk containergigant i stærkt 3. kvartal 

Nu rammer de store containerskibe vandet  

Clarksons: Containerrederier jagter nye ruter til VLCS 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også