Oliepriserne falder svagt mens markedet venter på lagertal

Oliepriserne falder en smule torsdag morgen, mens markedet venter på amerikanske olielagertal og fortsat høje renter presser efterspørgslen.
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Marketwire

Den amerikanske rente forventes at være højere i længere tid end først antaget. Det påvirker olipriserne negativt. 

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 83,51 dollar mod 83,82 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 79,20 dollar mod 79,49 dollar onsdag eftermiddag.

De amerikanske olielagre faldt med 6,49 mio. tønder i sidste uge, viser data fra American Petroleum Institute, API, ifølge Reuters.

Oliepriserne har været under pres med forventningerne om, at Federal Reserve vil holde renten højere i længere tid, og at renten tidligst bliver sænket i september. Markedet forventede i starten af året, at renten ville blive sænket i juni.

Mødet for Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, denne weekend bliver formentlig en drivkraft for oliepriserne. Inden da udkommer data fra den amerikanske Energy Information Administration, EIA, i eftermiddag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2336,56 dollar mod 2343,63 dollar onsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår