DFDS trækker sig som hovedpartner for Copenhagen Pride

”Vi har i går meddelt Copenhagen Pride, at vi desværre ikke deltager i år,” siger topchef Torben Carlsen. Dermed fortsætter partnerflugten.
DFDS var hovedpartner på Copenhagen Pride i 2023 og stod bl.a for at levere lastbiler til optoget, som årligt fejrer LGBT+-personer og mangfoldighed, i København. | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
DFDS var hovedpartner på Copenhagen Pride i 2023 og stod bl.a for at levere lastbiler til optoget, som årligt fejrer LGBT+-personer og mangfoldighed, i København. | Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

DFDS trækker sig som hovedpartner til dette års Copenhagen Pride, der har været ramt af en større partnerflugt, efter organisationen bad sponsorer udtrykke deres holdning til krigen i Gaza.

”Vi har i går meddelt Copenhagen Pride, at vi desværre ikke deltager i år,” siger topchef Torben Carlsen til ShippingWatch.

”Budskabet om diversitet og inklusion er vi ikke overbevist om, står alene, når man er partner med Copenhagen Pride. Og det er vigtigt for os, at vi kan gennemskue, hvad vi støtter op omkring,” siger han.

Shippingkoncernen vil nu finde en anden måde at vise sin støtte til pride-bevægelsen, som støtter om LGBTI+-personer.

”Vi skal finde en anden måde at vise vores støtte, hvor vi sikre os, at vi ikke risikerer at blive taget til indtægt fra andre synspunkter, som kan være nok så sympatiske, men som skaber usikkerhed om, hvad vi støtter og gør det vanskeligere for os at håndtere vores værdier og vores kommunikation.”

Det seneste måneder har Copenhagen Pride været til heftig debat, da organisationens ledelse kom i modvind efter, at man krævede at sponsorvirksomheder forholdt sig til konflikten mellem Israel og Palæstina.

Efterfølgende undskyldte organisationen for, at man havde stillet krav om, at partnere skulle tone rent flag om, hvilken side de støtter i krigen.

Mærsk har også trukket sig

I en pressemeddelelse erkendte Copenhagen Pride, at ”kommutationen var fyldt med fejl, da vi i februar sagde, at vi ville stille spørgsmål til vores partneres aktiviteter i Israel og Palæstina. Vi stiller ikke spørgsmål eller krav til vores partnere om Israel eller Palæstina, så det var dårligt formuleret af os,” lød det.

Men på det tidspunkt var skaden øjensynligt gjort. I hvert fald har der siden været tale om en reel partnerflugt.

I sidste uge meddelte shippingkoncernen Mærsk, at de ønsker at stoppe partnerskabet med Copenhagen Pride.

Flere store sponsorerer som Novo Nordisk, KPMG, Nykredit samt erhvervsorganisationen Dansk Industri har ligesom det danske containerrederi valgt at trække sig fra samarbejder. 

Sponsoraterne spiller en vigtig rolle i finansieringen af Copenhagen Pride. 

Sidste år modtog Priden 7,6 mio. kr. i sponsorater. Det dækkede mere end halvdelen af de udgifter, der var i forbindelse med festivalen, viser en aktindsigt, som TV 2 har fået.

I år er der budgetteret med 8,5 mio. kr. i sponsorbidrag.

Copenhagen Pride en festival, der er dedikeret til, at hylde mangfoldighed og LGBT+ og menneskerettigheder. Festivalen afholdes hvert år i august i København med et optog i byens gader. Pride er en del af en større global bevægelse.

Leverede samtlige lastbiler

DFDS’ exit som hovedpartner betyder desuden, at man ikke vil udleje lastbiler til priden. 

Sidste år var samtlige lastbiler, der blev brugt ifm. med pride elektriske og leveret af DFDS. 

Selskabet vil heller ikke længere samarbejde om færgeture til Norge, der er dedikeret til en hylde pride og LGBTI+-fællesskabet, som det ellers tidligere har gjort. 

DFDS’ forhenværende samarbejde med organisationen beskriver Torben Carlsen eller som ”super god”, da det har givet færge- og logistikkoncernen mulighed for at kraftigt at signalere, at ”vi er en divers og inkluderende virksomhed, og at her er der plads til alle”.

”Intet har ændret sig i forhold til vores støtte af den traditionelle Pride-movement. Hos os er alle af enhver religiøs, farve, seksuel overbevisning velkomne,” siger Torben Carlsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også