Danmark sender stabsofficer ud for at bekæmpe houthier

I slutningen af januar skal stabsofficer sendes til Det Røde Hav, hvor Danmark skal deltage i koalition.
En dansk stabsofficer skal deltage i bekæmpelsen af de mange angreb på fragtskibe i Det Røde Hav. | Foto: Rene Van Quekelberghe/Reuters/Ritzau Scanpix
En dansk stabsofficer skal deltage i bekæmpelsen af de mange angreb på fragtskibe i Det Røde Hav. | Foto: Rene Van Quekelberghe/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

En stabsofficer skal sendes afsted til Det Røde Hav i tre måneder, og dermed tilslutter Danmark sig en koalition bestående af seks lande ledet af USA, som kæmper mod houthier efter flere angreb på civil skibsfart.

Det er onsdag vedtaget i Folketinget.

Det er USA, der har bedt om et bidrag fra Danmark.

Regeringen har været åbne om, at den ene stabsofficer næppe gør den store militære forskel. Alligevel er det et vigtigt signal at sende, at Danmark bakker op, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i sidste uge, da forslaget blev præsenteret.

”Stabsofficeren, der kommer til at være en del af beslutningsforslaget, har et andet mandat end de andre.”

”Hvis der kommer nye angreb, så er vedkommende med til at være en del af den kortlægning, der skal finde sted,” sagde han Troels Lund.

Bidraget koster cirka en halv million kroner.

Der er dog ikke ubetinget opbakning til bidraget. Blandt andet stemte De Radikale imod.

De Radikale bakker til gengæld op om et andet forslag med henblik på situationen i Det Røde Hav, nemlig at sende en fregat afsted, da der her er tale om en defensiv indsats.

Men med stabsofficeren er der tale om en offensiv mission, betoner udenrigsordfører Christian Friis Bach:

”Vores samlede vurdering er, at den offensive militære operation med angrebene fra USA og Storbritannien er blevet en eskalerende faktor i regionen og kun har gjort skibsfarten mere usikker,” siger han.

Troels Lund Poulsen er dog lodret uenig, siger han til Ritzau:

”Ser man bare passivt til, at houthierne bliver ved med at terrorisere området omkring Det Røde Hav, får det en kæmpe betydning for den fri verdenshandel og ikke mindst den civile skibstrafik,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også