Den kommende danske udvikling af store mængder havvind, ny CO2-lagring og brinttransport i Nordsøen kan blive en bekostelig affære.

Derfor vil klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard have nabolandene til at bidrage økonomisk.

En delt regning er særligt rimeligt i lyset af, at Danmark stiler efter at eksportere mere grøn strøm til nabolandene, end vi selv bruger, betoner ministeren.

”Tingene skal bygges i Danmark. Men da det er bygget i Danmark på tyske behov, er det logisk, at dem, der gerne vil have ydelsen som den grønne energi og hydrogen, også skal være med til at finansiere det,” siger Lars Aagaard.

Udtalelserne falder, efter at Det Internationale Energiagentur på klimatopmødet COP28 i Dubai i en ny rapport anbefalede Danmark at lave en ny masterplan for udviklingen af vores fremtidige energisystem.

Udviklingen af Nordsøen til et felt med grøn energi sker i samarbejde mellem flere lande. Danmark er med i Nordsø-samarbejde, der rummer Belgien, Holland, Luxembourg, Irland, Storbritannien, Frankrig, Norge, Sverige og Tyskland.

Der er løbende kommet nye planer om, at nabolande kan få lagret deres fangede CO2 i den danske undergrund i Nordsøen, ligesom strøm fra danske havvindmøller skal sendes sydpå i kabler.

Det skal ikke ske udelukkende for danske kroner, siger Lars Aagaard.

”Der er vi nødt til at lave samarbejdsaftaler på en ny måde med landene omkring os. Og vi er nødt til at kigge på den europæiske regulering, så vi sikrer, at vi ikke sidder med alle risici og en potentiel regning for at levere ydelser til nabolandene.”

Lars Aagaard og de danske myndigheder er allerede i dialog med andre lande om emnet, og det kommer til at fylde meget i de kommende år, betoner han.

”Det er blandt andet derfor, jeg har kæmpet for, at Danmark skal have formandskabet for Nordsø-samarbejdet på offshorevind,” siger han.