Regeringen vil granske grønne korridorer til udviklingslande

Danmark spytter fem mio. i undersøgelse af, hvordan man kan skabe grønne korridorer til udviklingslande, siger statsminister Mette Frederiksen (S) COP 28.
Statsministeren og regeringen har på Danmarks vegne også doneret 20. mio kroner til en IMO fond, der skal sikre, at udviklingslande lever op IMO's reduktionsmål for 2030. | Foto: Kamran Jebreili/AP/Ritzau Scanpix
Statsministeren og regeringen har på Danmarks vegne også doneret 20. mio kroner til en IMO fond, der skal sikre, at udviklingslande lever op IMO's reduktionsmål for 2030. | Foto: Kamran Jebreili/AP/Ritzau Scanpix

Den danske regering vil donere fem mio. kroner til en undersøgelse af, hvordan man kan skabe grønne korridorer til udviklingslande. 

Det annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S) til et maritime arrangement, der blev afholdt i regi af FN’s søfartsorganisation, IMO, på anden dag af COP28.

Millionerne skal gå til forstudier af, hvordan korridorerne kan etableres, hvad der er potentialet, hvad der er barriererne. 

Konkret vil man se på mulighederne for at skabe grønne skibsfartskorridorer i mindst tre lande, herunder Namibia, Panama og små østater i Stillehavet med fokus på Fiji.

Forhåbningen er, at de indledende undersøgelse skal virke som garant og være med til tiltrække investeringer til store dekarboniseringsprojekter i udviklingslande. 

Danmark bidrager med fem mio. kroner til partnerskabet. Sammen med 10 mio. kr. fra henholdsvis det amerikanske ener­gi­mi­ni­ste­ri­um og Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping giver det i alt 25 mio. kr. til projektet.

At Danmark og USA indgår partner bliver fremhævet som en mulighed for, at det kan blive en succes med grønne korridorer. 

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) kalder samarbejdet og donationen for et ”signal om vigtigheden af globalt samarbejde”.

Metoden omfatter geospatial kortlægning, ressourcevurderinger, fragtanalyser og samarbejde med lokale interessenter. 

USA, Norge, Danmark og Frankrig er fælles om at være værter ved arrangementet, hvor projektet er blevet annonceret. Det sker som en del af Green Shipping Challenge. 

Statsministerende præsenterede ved samme lejlighed et danskledet initiativ, der skal støtte udviklingslandenes grønne omstilling af den maritime sektor med 20 mio. kr. 

Donationerne er generelt i tråd med Danmarks og statsministerens kæphest ved årets klimakonference, COP28.

Tidligere på måneden sagde Mette Frederiksen således til Altinget, at det er afgørende for Danmark at levere på spørgsmålet om klimafinansiering til tab og skader målrettet de mest sårbare lande. 

En fond, der skal centrere sig om netop denne problematik, blev verdens ledere enige om at oprette på klimakonferencens første dag, 30. november.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også