Brintfabrikken blev kaldt banebrydende, og visionen var at skabe en af verdens største producenter af grøn brint og e-brændstoffer til skibsfart, tunge lastbiler og fly senest i 2030.

Men nu er udviklingsselskabet Ørsteds fabrik, Green Fuels for Denmark, stærkt forsinket, ramt af stigende omkostninger og mangler adgang til grøn vindmøllestrøm.

”Det er ikke sikkert, at det bliver det mest konkurrencedygtige projekt. Men vi må vente at se, hvordan udviklingen går, og det afhænger også lidt af, hvordan Danmark har tænkt sig at støtte de her projekter,” siger Torben Carlsen, CEO i DFDS til ShippingWatch.

Det danske færge- og logistikselskab er en ud af seks partnere, som er med i Green Fuels for Denmark, og for kun tre et halvt år siden havde de store ord at sige om projektet.

Udover Ørsted er partnerne DFDS, Mærsk, DSV, SAS og Københavns Lufthavne.

Ørsteds brintfabrik - eller power-to-x-projekt - blev kaldt både banebrydende og et af verdens største produktionsanlæg af sin slags, når fabrikken i 2030 ville være op i fuld skala.

Men nu er brintfabrikken i krise og risikerer at blive lukket.

Det siger Ørsted til Ingeniøren, efter at det i sidste uge kom frem, at Aflandshage Vindmøllepark i Øresund formentlig ikke bliver til noget. Vindmølleparken skulle forsyne brintfabrikken med grøn energi.

”Green Fuels for Denmark er udfordret, både på grund af stigende omkostninger, men også på grund af manglen på ny grøn strøm i Østdanmark,” siger Lars Hansen, direktør for PTX i Ørsted, til Ingeniøren.

”Vi arbejder i øjeblikket på at finde løsninger for projektet.”

Fabrikken ville fuldt udbygget have en såkaldt elektrolyse-kapacitet på 1,3 GW, som kunne producere grøn brint med hjælp fra vindmøllestrøm og siden omdanne brinten til grønne brændstoffer som e-metanol og e-kerosan (flybrændstof).

Løftet var en produktion af mere end 250.000 ton grønne brændstoffer, som samtidig ville kunne reducere CO2-udledningen med 850.000 ton.

”Det er ikke noget, vi umiddelbart reagerer specielt på. Vi følger det selvfølgelig, og det gør de folk, der er med i projektet. Vi monitorerer en række projekter. Så det er ikke noget, der fylder hos os,” siger Torben Carlsen.

DFDS har store ambitioner om at dekarbonisere sin flåde på 60 passager- og fragtfærger og er derfor involveret i Green Fuels for Denmark og mindst fire andre projekter vedrørende udvikling og produktion af grønne brændstoffer.

”Det (brintfabrikken, red.) er et af mange projekter, DFDS er i dialog med om at få grønne brændstoffer fra, og det er ikke det eneste projekt, der ser stigende omkostninger og forsinkelser rundt omkring i Europa,” siger DFDS’s topchef.

”Jeg tror, at alle parterne i den helt første runde var med til at finansiere lidt af de indledende øvelser for at se, om der var noget potentiale. Men vi har ikke som sådan investeret i projektet.”

Færgerederiet planlægger at ombygge to nye fragtfærger, så de kan sejle på grøn metanol fra 2025 og dermed være med til at reducere selskabets udledning af drivhusgasser.

Men der er en stor mangel på e-metanol, og derfor er DFDS i dialog med en række udviklere af e-metanol i både Europa og i USA for at skaffe det eftertragtede brændstof.

”Vi har gode dialoger med rigtig mange udviklere i USA og Europa, men har ikke fået noget gennembrud . Det bliver en kompliceret øvelse at finde den rigtige partner og det rigtige sted, hvor også det politiske system er villigt til at støtte det,” siger Torben Carlsen.

DFDS-topchefen har flere gange efterlyst, at EU bør komme med et modsvar til den amerikanske klimapakke til ca. 400 mia. dollar.

Hvis EU ikke kommer til lommerne med f.eks. statsstøtte, vil investeringer og teknologi til produktion af grønt brændstof rykke over til amerikanerne.