Olieprisen stiger tirsdag efter rapport fra Opec+

I en månedlig rapport fra Organisationen for Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, fik spekulanter skylden for de seneste prisfald.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 82,86 dollar mod 82,10 dollar mandag eftermiddag. | Foto: Gerald Herbert/AP/Ritzau Scanpix
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 82,86 dollar mod 82,10 dollar mandag eftermiddag. | Foto: Gerald Herbert/AP/Ritzau Scanpix
Af MarketWire

Olieprisen stiger tirsdag, efter en rapport fra Opec+ forventer stabile forhold og stærk efterspørgsel.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 82,86 dollar mod 82,10 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,61 dollar mod 77,76 dollar mandag eftermiddag.

”Efter en stor efterspørgsel på markedet i løbet af de sidste tre uger er det lykkedes olien at finde en vis støtte,” siger ING-analytikere i en e-mailnote.

I en månedlig rapport fra Organisationen for Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, fik spekulanter skylden for de seneste prisfald, og organisationen hævede sin 2023-prognose for væksten i den globale efterspørgsel en smule og holdt fast i sin relativt høje 2024-prognose.

I USA lægger det amerikanske energiministerium an til at begrænse Ruslands olieindtægter yderligere, idet ministeriet har anmodet om oplysninger på 100 skibe, som mistænkes for at overtræde vestlige sanktioner, hvilket vil kunne forstyrre udbuddet og støtte priserne. 

Det er det største skridt fra USA, siden indførelse af prisloftet. Samtidig planlægger USA at købe 1,2 mio. tønder olie for at genopfylde oliereserven, og det kan øge efterspørgslen.

I Mellemøsten kan fornyede forhandlinger i Irak om at genstarte en olierørledning påvirke markedet.

Iraks olieminister forventer at nå frem til en aftale med Kurdistans regionale regering og udenlandske olieselskaber om at genoptage olieproduktionen fra den kurdiske regions oliefelter og genoptage den nordlige olieeksport gennem rørledningen mellem Irak og Tyrkiet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også