Rederier bliver opfordret til at bruge atomkraft efter test af reaktor til skib

Efter en test af atomkraft på et stort containerskib opfordrer klassifikationsselskabet ABS kraftigt til at gøre brug af det i industrien.
ABS har lavet et konceptdesign, der viser, hvordan en reaktor ombord på et skib kunne se ud. | Foto: Illustration/ABS
ABS har lavet et konceptdesign, der viser, hvordan en reaktor ombord på et skib kunne se ud. | Foto: Illustration/ABS

Der er ingen vej uden om atomkraft som erstatning for den tunge diesel, der driver stort set hele den globale handelsflåde i dag.

Sådan lyder budskabet fra det amerikanske klassifikations- og rådgivningsfirma ABS, som har fået testet effekten af kernekraft på hhv. et containerskib og et tankskib.

”Vores resultater fra denne seneste banebrydende forskning understreger, hvorfor industrien ikke har råd til at ignorere det enorme potentiale, der ligger i nuklear fremdrift både med hensyn til reduktion af emissioner og effektiv drift,” siger Christopher J. Wiernicki, ABS’ bestyrelsesformand og CEO efter forsøgene.

Forsøgene er foretaget med udgangspunkt i et 14.000 teu containerskib og et Suezmax-tankskib, og nærmere bestemt hvilken effekt en moderne reaktor ville have på skibets design, ydeevne og CO2-udledning.

  • Containerskibet ville få plads til flere containere, mens tankskibet ville få mindre kapacitet.
  • Begge skibstyper ville kunne hæve farten og ikke udlede CO2 overhovedet.
  • Hvor tankskibet sandsynligvis skulle tankes op med ny energi en enkelt gang i løbet af en 25-års levetid, ville det ikke være nødvendigt for containerskibet.

Det amerikanske energiministerium har bedt ABS undersøge de barrierer, der kan eksistere i forhold til brugen af a-kraft i shippingindustrien.

Forsøgets konklusioner kommer samtidig med, at det italienske skibsværft Fincantieri har indgået en aftale med leverandøren Newcleo og klassifikationsselskabet Rina om at undersøge mulighederne for en atomreaktor til skibe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også