Oliepriserne stiger på håb om kinesisk støtte
Stemningen på råvaremarkedet er fredag i den positive side, efter at der er kommet fornyet håb om, at den kinesiske regeringen vil indføre flere stimulerende initiativer for at støtte økonomien.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 80,47 dollar mod 79,69 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 76,45 dollar mod 75,59 dollar torsdag eftermiddag.
Svage økonomiske nøgletal fra Kina har i løbet af ugen været en grå sky over markedet. Det var blandt andet en skuffende vækst i bruttonationalproduktet i andet kvartal, der ifølge Reuters mindsker sandsynligheden for, at økonomien når regeringens årlige vækstmål på 5 pct.
Regeringen vil derfor nu igangsætte flere foranstaltninger til at stimulere væksten i 10 sektorer og øge støtten til private virksomheder, skriver Reuters.
Derudover understøtter det priserne, at data fra USA har vist en aftagende inflation og moderat jobvækst. Det har været med til at overbevise flere investorer om, at den amerikanske centralbank Federal Reserves forventede renteforhøjelse i juli vil være den sidste i den nuværende stramningscyklus.
Mens det ifølge et notat fra ANZ Bank er ”nedskæringer i udbuddet fra Saudi-Arabien og Rusland der har været den udløsende faktor for prisopsvinget i denne måned”, skriver Reuters.