Sidste uges vigtigste historier: CO2-kvoter, bunker top-ti og fragtrater på vej op

EU-Parlamentet har stemt for at inkludere shipping i unionens CO2-kvoter fra næste år, containerraterne ser ud til at have passeret bunden, og konkurrenter haler ind på verdens største bunkerselskab.
Foto: Damian Dovarganes/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Damian Dovarganes/AP/Ritzau Scanpix

Shipping skal betale for udslip i EU

EU-Parlamentet har endeligt stemt for at køre shippingindustrien ind under unionens CO2-kvotesystem, og det betyder, at shipping fra næste år skal betale for 40 pct. af udledningen, og fra 2026 bliver det 100 pct.

Samtidig får shippingindustrien en del af pengene retur fra en ny innovationsfond på ca. 1,5 mia. euro årligt. 

I den forbindelse lægger det danske rederiforbund vægt på, at pengene ikke må tilfalde dem, der har siddet på hænderne og været fodslæbende i forhold til at investere i dekarboniseringen af skibsfragten. 

Et nyt centralt råd vil blive nedsat for at rådgive Innovationsfonden om den nye CO2-afgift for shipping.

EU-Parlamentet stemmer shipping endeligt ind i kvotesystem

Nyt centralt råd skal fremover sikre shipping indflydelse på EUs CO2-kvoter

Nordiske rederier: EU-støtte til grøn omstilling må ikke favorisere fodslæbende redere

Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Lucy Nicholson/Reuters/Ritzau Scanpix

Containerrater på vej op

Flere uger med stigende spotpriser på containerfragt efter adskillige måneders frit fald tyder på, at containerraterne ikke bare har nået bunden, men ser ud til at være på vej op igen. 

Det vurderer bl.a. storbanken HSBC.

Forbedringen af containerraterne falder sammen med overraskende positive meldinger om udviklingen i Kinas økonomi.

Spotraterne for containerfragt gik ind i et brat fald i andet halvår af 2022 som følge af faldende efterspørgsel på varer i især USA og Europa. 

Containermarkedet ser ud til at have passeret bunden med spotrater i vækst

Containerraterne har pil op for fjerde uge i træk

Containere i Long Beach, Californien. | Foto: Damian Dovarganes/AP/Ritzau Scanpix
Containere i Long Beach, Californien. | Foto: Damian Dovarganes/AP/Ritzau Scanpix

Grieg Maritime, XO Shipping og Weco Bulk

Flere 2022-regnskaber i tørlastbranchen har set dagens lys. 

Det gælder f.eks. det norske tørlastrederi Grieg Maritime Group, som fik rekordoverskud i 2022 og planlægger at gå ind i sejlads på korte ruter som en genvej til at gøre kerneforretningen bæredygtig.

Den Hellerup-baserede tørlastoperatøren Xo Shipping kom ud af 2022 med et overskud efter skat og bonusser, der var noget lavere end året før. Alligevel holder selskabet fast i million-bonusser til ansatte.

Hos tørlastoperatøren Weco Bulk er bundlinjen derimod steget yderligere i 2022, hvilket betyder, at selskabet har indkasseret i underkanten af én mia. kr. på to år. 

XO Shipping deler millionbonusser ud efter lavere overskud i 2022

Weco Bulk er allerede begyndt at forberede sig til den næste optur

Mindre skibe skal bane vej for grøn omstilling af Griegs tørlastflåde

Christian Levin, stifter og partner i XO Shipping. | Foto: Foto: Carsten Lundager
Christian Levin, stifter og partner i XO Shipping. | Foto: Foto: Carsten Lundager

Danpilot vil sikre rent mel i posen

Vi har også været omkring flere historier om lodsvirksomheden Danpilot den forgangne uge. 

Selskabet vil nu bede skibe om en underskrift på, at de overholder alle sanktioner mod Rusland. 

”Hvis der er nogen, der tøver med at skrive under, må vi vurdere, at der kan være ugler i mosen, og så rører vi dem ikke med en ildtang,” siger Erik Merkes Nielsen, adm. direktør i Danpilot, der er Danmarks største lodsvirksomhed.

Senere på ugen landede en redegørelse fra erhvervsminister Morten Bødskov på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen, hvor der blev rejst en række kritikpunkter af lodsmarkedet. 

Her afviser ministeren størstedelen af kritikken, som bl.a. gik på, at ministeriet ikke har udnyttet mulighederne fuldt ud til at understøtte konkurrence på lodsmarkedet. 

Minister afviser kritik af lodsmarkedet: Ser ingen grund til at ændre model

Danpilot: Stadig dilemma om der er kommet konkurrence nok

Danpilot kræver underskrift fra rederier efter nyt om sanktioner

"Det er skibsrederen, der har den nødvendige dokumentation. Vi beder derfor nu om en underskrift på, at forholdene er i orden,” siger Erik Merkes Nielsen, adm. direktør i Danpilot. | Foto: Pr-foto

Læs også om...

... at danske Tina Revsbech har forladt sin toppost in Fednav, CMA CGM byder på Bollorés logistikforretning, at tårnhøje rater på kølecontainere får konsekvenser for citrusavlere, og at Bunder Holding fortsat holder skansen som verdens største bunkerselskab, selv om konkurrenterne vokser hurtigere. 

De tårnhøje rater på kølecontainere vil ramme citrusavlere flere år frem

CMA CGM afgiver bud på Bollorés logistikforretning

Tina Revsbech forlader toppost i Fednav

Bunker Holding holder skansen mens rivalerne vokser

"Generelt set er vi en virksomhed, der altid vil tilpasse vores organisation, så vi mest effektivt kan agere i den markedssituation der er, samt den vi forudser,” siger Keld R. Demant, CEO i Bunker Holding. | Foto: Pr-foto

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også