Hunter Group og DNV vil udvikle shipping-løsning til indfangning af CO2

Et samarbejde om udvikling af CO2-tanker og feederskibe skal finde løsninger til at indfange og lagre CO2 fra skibe.
Foto: Hunter Group
Foto: Hunter Group

Investeringsselskabet Hunter Group og klassifikationsselskabet DNV vil sammen udvikle en tanker til transport af flydende CO2 samt feederskibe, som skal være i stand til at indfange og lagre CO2.

Ifølge en meddelelse fra Hunter Group har parterne indgået en samarbejdsaftale om et udviklingsprojekt, der omfatter en CO2-tanker på 40.000-70.000 kubikmeter og feederskibe med en kapacitet på 20.000-30.000 kubikmeter, som skal kunne opfylde behovet for bæredygtig CO2-indfangning og -lagring i shipping.

Som et led i samarbejdet skal projektet vurdere både teknologi og drift af løsningerne, ligesom skrog og design af tanke vil blive evalueret.

Skibene er beregnet til drift i norsk og europæisk farvand, og samarbejdet vil også inkludere en evaluering af alternative brændstoffer som ammoniak, metanol og brændselsceller.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også