Verdensbanken sænker forventningerne til væksten for i år til 2,9 procent og advarer om risikoen for stagflation.

Det er, når der er aftagende økonomisk vækst og høj inflation. Det er et fald i væksten på 1,2 procentpoint siden sidste prognose, skriver Reuters.

Det er blandt andet den russiske invasion af Ukraine, som er skyld i en alvorlig nedtur.

”Faren ved stagflation er betydelig i dag,” skriver David Malpass, der er præsident for banken, i forordet til en rapport.

Ifølge Dansk Industri (DI) er det ”skidt nyt” for de danske eksportvirksomheder. Det siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i DI.

”Når væksten i udlandet går nedad, så rammer det den danske eksport,” siger han.

”Når man kigger på verdensøkonomien i den her tid, så er det ganske bekymrende,” siger cheføkonomen om risikoen for stagflation.

Stagflation er en sammentrækning af ordene stagnation og inflation. Det er historisk sjældent, og begrebet vækker især minder om 1970’ernes økonomiske problemer.

Her var den danske og internationale økonomi ramt af oliekrise, arbejdsløshed og høj inflation.

Nogle af de samme tegn ses nu igen i verdensøkonomien. Den kan være på vej ind i ”en langvarig periode med svag vækst og forhøjet inflation”, lyder det i prognosen fra Verdensbanken.

Banken bekæmper fattigdom ved at finansiere lande.

Ud over krigen i Ukraine bliver de forsyningskæder, som virksomhederne er afhængige af, også forstyrret af nedlukninger i Kina som følge af coronavirus.

Trods sin bekymring regner Allan Sørensen dog med, at den danske økonomi hurtigt kan komme på benene igen.

”Jeg ser ikke for mig, at det her bliver en lige så langstrakt krise, som vi så med finanskrisen,” siger han.

Hvor hurtigt væksten kommer tilbage afhænger dog af flere faktorer med høj usikkerhed, herunder krigen, siger Allan Sørensen.

CMA CGM tredobler resultat - bestiller første metanol-skibe

Begynder man at kunne se en brat afslutning på containerindustriens optur?