Joe Biden kritiserer rederiernes ekstragebyrer

Den amerikanske præsident, Joe Biden, peger bl.a. på ”ødelagte forsyningskæder”, som han mener har en indflydelse på udviklingen af inflationen.
Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Den amerikanske præsident kæmper en hård kamp for at få inflationen under kontrol, og et af de punkter han peger mod er de eksorbitante ekstragebyrer rederierne tager for at fragte varer.

Det fremgår af et indlæg Joe Biden har lavet i Wall Street Journal.

”Vi kan også reducere omkostningerne til dagligvarer ved at rette op på ødelagte forsyningskæder, forbedre infrastrukturen og slå ned på de ublu gebyrer, som udenlandske rederier opkræver for at flytte produkter,” skriver Joe Biden i Wall Street Journal.

Gebyrerne er nogle, der bliver lagt oven på fragtraterne, når der for eksempel er ekstra liggetid på en havn.

Maersk har i mere end et år levet højt på de meget høje fragtrater, der er sendt kraftigt i vejret af massiv efterspørgsel efter coronakrisens første nedlukninger samt bøvl med udbuddet af forskellige årsager.

De høje fragtrater klarer umiddelbart frisag hos den amerikanske søfartsmyndighed, FMC.

FMC har ikke fundet dokumentation for, at rederierne har overtrådt konkurrencereglerne og udnyttet det overophedede containerfragtmarked til at opkræve højere fragtrater, skriver Shippingwatch onsdag med henvisning til FMC’s seneste rapport om containermarkedet.

FMC: Høje rater skyldes ”hidtil uset” efterspørgsel fra forbrugere

FMC-formand er parat til endnu flere sager mod de store containerrederier

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også