Kofod vil gøre havne og flere oligarker til mål for nye sanktioner mod Rusland

Udenrigsminister Jeppe Kofod vil sanktionere russiske skibes adgang til EU-havne som led i næste sanktionsbølge mod Rusland, siger Kofod i forbindelse med møde for EU’s udenrigsministre.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Adgangen til havne i EU-lande og nye sanktioner mod russiske oligarker bør ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) blive en del af den næste bølge af sanktioner fra EU og allierede lande mod Rusland.

Det siger han efter et møde mandag med sine udenrigsministerkolleger i Bruxelles.

”Vi skal fortsætte. Jeg har fremhævet, at vi bør sanktionere adgangen til vores havne. Det arbejder vi videre med,” siger han efter møde mellem EU’s udenrigsministre i Bruxelles.

Han tilføjer, at Danmark også har talt for at udvide listen af såkaldte russiske oligarker, der rammes af sanktioner.

Oligarker i Rusland er forretningsmænd, der ofte har opbygget en formue ved at opkøbe selskaber til spotpris, da den nationaliserede russiske økonomi skulle privatiseres i 90’erne.

Ifølge Jeppe Kofod vil EU og partnere såsom USA, Storbritannien og Canada fortsætte med at øge presset, så længe Rusland fortsætter sin invasion af Ukraine.

”Vi har haft fire sanktionspakker nu, der rammer russisk økonomi,” siger Jeppe Kofod.

”Vi vil fortsætte med i samarbejde med vores partnere at arbejde for hårdere sanktioner. Alt er på bordet. Vi stopper ikke med at vedtaget sanktioner, før Putin stopper sin krig mod Ukraine. Han skal stoppes.”

Havneformand ønsker forbud mod russiske skibe i danske havne

Havnelukninger er taget af bordet i europæisk sanktionskamp

EU forbyder handel med Ruslands største rederi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også