Maersk efter klimamøde: "Desværre har mødet været ret skuffende"

Ambitionerne har været for lave og resultaterne for få efter denne uges møde i IMO's miljøråd, lyder kritikken. "Vi har brug for fremskridt nu," lyder det fra Søren Skou.
"Vi er nødt til at have IMO til at levere for at have en chance for at dekarbonisere shipping-branchen," skriver Søren Skou. | Foto: Nanna Navntoft
"Vi er nødt til at have IMO til at levere for at have en chance for at dekarbonisere shipping-branchen," skriver Søren Skou. | Foto: Nanna Navntoft
AF MARKETWIRE

Maersk er langt fra tilfreds med forløbet af denne uges møde hos klimaarmen hos FN's søfartsorgan, International Maritime Organization (IMO).

IMO's Marine Environment Protection Committee nåede ved denne uges møde nummer 77 i klimaorganet ikke frem til hverken nye og mere ambitiøse målsætninger, end dem, der blev fastlagt i 2018, eller fælles fodslag om regulering, der kan hjælpe udviklingen på vej.

Et af de tiltag, der har været diskuteret, er en karbonskat på udledt CO2, og netop det er et område, som Maersk meget gerne ser regulering på.

Søren Skou, der er administrerende direktør hos det danske selskab, plæderer for en karbonskat på 150 dollar per ton CO2-ækvivalent, men endnu er ingen regulering kommet på plads.

"Desværre har mødet været ret skuffende set fra vores perspektiv. Man har ikke kunnet enes om at få et mere ambitiøst mål fra IMO. Vi er kommet i en situation, hvor vi virkelig har behov for at få en meget stærk regulering på plads," siger Simon Bergulf, der er chef for regulatoriske forhold hos Maersk, til MarketWire.

"Vi står i den lidt sjove situation, at vi i branchen opfordrer til at få en meget klar regulering, og vi har endda været ude at sige meget specifikt, at der skal være en karbonpris, men alligevel er der ikke kommet noget på plads," fortsætter han.

Søren Skou: Der er ingen tid at spilde

På det sociale medie Linkedin har Maersks topchef, Søren Skou, også fredag luftet sin utilfredshed med dødvandet på det regulatoriske område inden for en grønnere skibsdrift.

Han kalder ugens møde en åbenlyst misset mulighed, efter at der ellers blev sat stort fokus på området i forbindelse med FN's klimatopmøde - COP26 - i Glasgow i Skotland tidligere i november.

"Vi er nødt til at have IMO til at levere for at have en chance for at dekarbonisere shipping-branchen, og vi har brug for fremskridt nu. Det er tid til, at de ambitiøse lande bliver mere kraftfulde og direkte. Den globale shipping-branche - rederier, investorer, bankfolk, skibsejere, myndigheder og mange flere står sammen om at opfordre til regulering," skriver Søren Skou på Linkedin.

Maersk ser gerne en samlet pakke, der kan fastlægge rammerne for den fremtidige skibsdrift og sikre, at målene frem mod 2050 kan nås i tide.

Den skal ifølge det danske selskab indeholde blandt andet en international brændstofstandard, der kan være med til at sikre tilstrækkelig produktion af grønt brændstof til fremtidens skibe, men også klare deadlines og altså en karbonskat.

"Vi skal sikre os, at vi får en pakke, der sikrer, at vi når det her. Det skal ske nu, for vi har simpelt hen ikke tid til at vente ti år på, at rammerne er på plads," siger Simon Bergulf til MarketWire.

"Det positive, vi kan sige, er, at ingen af vores direkte konkurrenter lige nu sidder på hænderne. Alle er sådan set enige om endemålet. Vi kan have forskellige holdninger til metoderne til at nå derhen, men vi er enige om ambitionerne," fortsætter han.

Regulering skal sikre lige vilkår

Selv om branchens største rederier er enige om målene, er det ikke nok at finde fælles fodslag uden om de store lovgivningsorganer, lyder det fra Maersk.

I brancheorganisationen World Shipping Council er mange af rederierne sammen om at komme med forslag til vejen frem - eksempelvis gennem en karbonskat.

Men forslagene skal omsættes til reel lovgivning, hvis målene skal nås. Og derfor kræver det handling fra særligt de store lande - men også i form af støtte til udviklingslande, der ikke har det samme økonomiske råderum.

Det skal ske for at sikre lige konkurrence - og at alle arbejder sammen mod det samme mål.

"Vi har stadig brug for, at de forslag, der måtte komme, er forankret i en lovgivning for at sikre, at der også er nogle konsekvenser, hvis man ikke følger den," siger Simon Bergulf.

2023 er næste fikspunkt i IMO's kamp for shippings nul-udledning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også