ShippingWatch

A.P. Møller skyder 150 mio. i brintvirksomhed og satser på børsnotering

A.P. Møller Holding investerer godt 150 mio. kr. i virksomheden Green Hydrogen Systems, der har specialiseret sig i bæredygtig produktion af brint, skriver Børsen. Hos A.P. Møller ser man brint som en vigtig del af det fremtidige energimiks i shipping.

Foto: Lasse Hyldager/Green Hydrogen Systems

A.P. Møller Holding skyder 20 mio. euro, svarende til 149 mio. kr., ind i cleantech-virksomheden Green Hydrogen Systems, der har specialiseret sig i bæredygtig produktion af brint, skriver Børsen.

"Vi ser brint som en vigtig del af det fremtidige energimiks industri, shipping og tung transport. Green Hydrogen Systems har en overbevisende brintproduktion baseret på grøn energi, og vi er glade for at støtte dem med at udvikle platformen yderligere," udtaler Jan Thorsgaard Nielsen, investeringsdirektør i A.P. Møller Holding, i en skriftlig kommentar til Børsen.

Green Hydrogen Systems har de seneste måneder arbejdet intensivt på at rejse et trecifret millionbeløb, og med i alt 28 mio. euro, svarende til 208 mio. kr., fra A.P Møller Holding, venturefonden Nordic Alpha Partners og Norlys vil selskabet nu udvide produktionskapaciteten, salgsorganisationen og udvikle teknologien.

Partner i Nordic Alpha Partners Troels Øberg fortæller til Børsen, at Green Hydrogen Systems allerede nu taler med rådgivere om en potentiel børsnotering.

Friske milliarder sender Mærsk-pengetank på opkøbsjagt

Maersks nye finansdirektør: "Pengene brænder ikke i vores lommer"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere