Singapore tager nye skridt for at hjælpe søfolk i land

Hvis en sømand kommer fra et af relativt få lande, hvor smitten er under kontrol, behøver han ikke længere at være i karantæne i 14 dage før afrejsen til Singapore.
Foto: Petros Giannakouris/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Petros Giannakouris/AP/Ritzau Scanpix

Singapore har fredag lanceret en række nye tiltag, som skal gøre det nemmere for skibe at skifte besætning.

Bystaten, som er et knudepunkt for shippingindustrien, har slækket på kravene for hjemmekarantæne for nogle grupper af søfolk.

Hvis en sømand kommer fra et land, hvor smitten er under kontrol, herunder New Zealand, behøver han ikke længere at være i karantæne i 14 dage før afrejsen til Singapore.

Det gælder dog fortsat for søfolk, som skal afmønstre, at de ikke må have forladt skibet i 14 dage, før de går i lang for at blive afløst.

Singapore har desuden lejet tre flydende hotelfartøjer, hvor søfolk, som venter på at påmønstre, kan opholde sig og blive testet løbende.

Det lokale medie Channel News Asia har en detaljeret gennemgang af de nye regler, som kan læses her.

Shippingbranchen har i månedsvis forsøgt at råbe verdens regeringer op for at finde en løsning på problemet, og mens der er sket fremskridt de seneste uger, så er mange besætningsmedlemmer fortsat strandet på grund coronarestriktioner.

Det estimeres, at 250.000 søfolk i øjeblikket er strandet ombord på handelsskibe.

Maersk sender hundredvis af strandede søfolk til Danmark

Problemer med besætningsskift kan få Maersk-skibe til at ligge stille

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også