Sverige vil undersøge vaskevand fra scrubbere

Vaskevandet fra scrubbere skal nu undersøges til bunds i Sverige, hvor regeringen har bedt to myndigheder om at fremlægge dokumentation.
Foto: PR-foto: G. Assner
Foto: PR-foto: G. Assner

Den svenske regering vil nu se nærmere på vaskevandet fra scrubbere, der i flere år har været til diskussion i shippingindustrien.

De to myndigheder Transportstyrelsen og Havs- og vattenmyndigheden skal sammen stå bag undersøgelsen af vaskevandet, så Sverige kan træffe en beslutning på området, skriver Sjøfartstidningen.

Undersøgelsen skal se nærmere på miljøeffekter, økonomiske effekter, identificere fejl i tilgængeligt data og om muligt komme med nyt data.

Holdningen til scrubbere er delt mellem tilhængere og kritikere, der mener, at vaskevandet fra åbne scrubbere forurener havmiljøet, fordi vandet sendes tilbage i havet igen.

De globale svovlkrav fra i år har fået antallet af skibe med åbne scrubbere til at stige markant, og derfor vil Sverige nu undersøge det nærmere.

Ifølge Sjøfartstidningen henviser regeringen til, at der er blevet lavet flere forbud mod at bruge åbne scrubbere i bl.a. områder i Belgien og Tyskland.

"For at en svensk handlingslinje skal være forberedt på en forestående håndtering af spørgsmål om udledning af vaskevand fra scrubbere, er der brug for flere fakta," skriver Tomas Eneroth, infrastrukturminister, og departementschefen i oplægget fra regeringen, ifølge mediet.

Alle i søfartsindustrien kan byde ind indtil 24. april.

Producenter gør sig klar til flere forbud mod scrubbere 

Rederier går igen blandt svovlsynderne i Nordeuropa 

Sverige vil give op til en million i bøde til svovlsyndere 

Svenskere vil give længe ventede miljøbøder fra foråret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også