ShippingWatch

IMF efter virusudbrud: Ser nedjustering af global vækst

Udbredelsen af coronavirus rammer samfundsøkonomien globalt, og Den Internationale Valutafond, IMF, kommer af den årsag formentlig til at nedjustere sit skøn for væksten i den globale økonomi.

Foto: Salling Bank/PR

Udbredelsen af coronavirus rundt om i verden rammer samfundsøkonomien, og Den Internationale Valutafond, IMF, kommer af den årsag efter alt at dømme til at nedjustere sit skøn for væksten i den globale økonomi.

Det siger en talsperson fra IMF torsdag ifølge Reuters.

Allerede i søndags flagede administrerende direktør hos IMF Kristalina Georgieva i forbindelse med et møde med repræsentanter fra G20-landene i Riyadh, at udbruddet sandsynligvis vil sænke væksten i Kina i år til 5,6 pct., hvilket er 0,4 procentpoint under IMF's prognose fra januar, og skære 0,1 procentpoint af den globale vækst.

"Vi kommer formentlig til at sænke vores vækstprognose for hele verden," lyder det torsdag fra talsmand Gerry Rice fra IMF, som i april vil komme med en ny prognose i forbindelse med udgivelsen af valutafondens kvartalsopdatering, World Economic Outlook.

"Det er klart, at virusset kommer til at få en påvirkning på væksten. En masse kommer til at afhænge af, hvor hurtigt der kommer en bedring i Kina og andre lande, "spillover"-effekterne, effekterne på forsyningskæderne og omfanget af, hvor hårdt andre lande bliver ramt," siger Rice.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere