Filippinske redere frygter mangel på brændstof efter 2020

Olieselskaberne i Filippinerne er ikke klar til at levere lavsvovlsolie, siger formanden for landets rederiforening. Han mener, at IMO bør undtage Filippinerne fra de nye svovlregler, indtil man er klar.
Foto: Aaron Favila/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Aaron Favila/AP/Ritzau Scanpix

De filippinske redere frygter, at der vil være mangel på lavsvovlsolie i landets havne næste år og vil nu have en udsættelse fra IMO.

Fra årsskiftet træder de nye globale regler til skibes brændstof i kraft. Det betyder, at langt de fleste skibe skal til at sejle på olie med et lavere indhold af svovl.

Men det kan blive et problem at skaffe det nye brændstof i Filippinerne, advarer landets rederiforening.

"Jeg sidder i bestyrelsen hos Marina (de maritime myndigheder, red.). Jeg kender olieselskaberne i Filippinerne, og de kommer ikke til at være klar til at levere det nye lovpligtige brændstof, så jeg har sagt til Marina, at de skal bede IMO om mere tid til at leve op til reglerne," udtaler formanden for Filippino Shipowners, Dario Alampay, til mediet Manila Times.

Han vurderer, at den frygtede mangel på brændstof primært vil være et problem for de lokale skibsejere, fordi skibe i international rutefart har rig mulighed for at tanke lavsvovlsolie i andre havne.

Om få år kan 1000 containerskibe have en scrubber ombord

Søfolk frygter at blive syndebukke ved nye svovlkrav 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også