Rusland vil udskyde nyt svovlloft i eget farvand

De globale svovlkrav rykker nærmere, men Rusland overvejer nu angiveligt at udskyde loftet på 0,5 pct. svovl i skibes brændstof til 2024 i eget farvand. Landet vil dog overholde IMO's 2020-standarder i internationalt farvand, siger minister.
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Anton Vaganov/Reuters/Ritzau Scanpix

Rusland kan være på vej til at udskyde indførelsen af en svovlgrænse på 0,5 pct. i landets nationale farvand.

Landet overvejer ifølge kommentarer til Bloomberg at rykke indførelsen af en svovlgrænse i territorialt farvand frem til 2024.

De kommende IMO 2020-regler, der træder i kraft ved årsskiftet, vil ifølge Ruslands energiminister Alexander Novak "føre til en skarp stigning i brændstofpriserne for skibe, der sejler i floderne, der primært opererer i Ruslands territoriale farvand."

Derfor arbejder Ruslands energi- og transportministerier for "at mindske det økonomiske pres på landets skibsejere," siger Alexander Novak i et svar til nyhedsbureauet. Han understreger dog, at Rusland vil overholde de nye IMO-krav i internationalt farvand.

Udover Rusland vil en sådan udskydelse også dække de fire andre medlemmer af det regionale økonomiske samarbejde Eurasian Economic Union, nemlig Kazakhstan, Kirgistan, Hviderusland og Armenien. Dog er det kun Rusland og Kazakhstan, der har kystlinjer.

Lande som Indien og Indonesien er tidligere kommet med lignende udmeldinger om, at man ikke ville håndhæve de globale svovlkrav i eget farvand. Dog har senest Indien vendt kurs og vil nu alligevel håndhæve svolkravene.

Rusland er samtidig en af verdens største producenter af det gængse, tunge skibsbrændstof heavy fuel oil, HFO. En udskydelse af den nye svovlgrænse vil derfor også gavne landets mange raffinaderier, der producerer brændstoffet.

Når de globale svovlkrav træder i kraft 1. januar 2020, vil en stor del af verdens flåde skifte væk fra det tunge brændstof og i stedet bruge nye brændstoffer med lavere svovlindhold eller alternativt brændstof som LNG.

Indonesien vil alligevel håndhæve kommende svovlkrav

Indien overvejer at droppe nye svovlregler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også