ShippingWatch

Trump regner ikke med underskrift på handelsaftale før november

USA's præsident Donald Trump forventer, at den delvise handelsaftale med Kina bliver underskrevet på et møde i Chile til november, hvor Kinas præsident Xi Jinping også deltager.

Flere iagttagere har peget på, at handelskrigen kan dæmpe den amerikanske økonomi. Nu kan der være en miniaftale med Kina på vej. Foto: SPENCER PLATT/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Den amerikanske præsident, Donald Trump, regner ikke med, at han og Kinas præsident, Xi Jinping, vil underskrive den delvise handelsaftale, som Trump selv annoncerede sidste fredag, før de to mødes til Apec-mødet i Chile til november.

Det skriver Reuters.

Den amerikanske præsident oplyste onsdag til journalister ved Det Hvide Hus, at den mundtlige aftale er ved at blive formaliseret.

"Papirerne udarbejdes," sagde han.

Apec-mødet holdes i Chiles hovedstad, Santiago, i dagene fra den 11. til den 17. november.

Den delvise handelsaftale, som blev nået sidste fredag i Washington, betyder, at planlagte toldforhøjelser på kinesiske varer i denne uge ikke trådte i kraft. Her var planen, at tolden på varer for 250 mia. dollar skulle løftes til 30 pct. fra 25 pct.

Til gengæld vil Kina øge sine indkøb af amerikanske landbrugsvarer betydeligt, for mellem 40 og 50 mia. dollar, ligesom Kina vil give indrømmelser på området for intellektuel ophavsret, inden for finansielle tjenester og på valutaområdet.

Kina vil have fjernet told for at kunne øge landbrugskøb

Medie: Kina vil tale yderligere med USA før delaftale underskrives

USA og Kina indgår delvis handelsaftale

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere