Danske Rederier: Klimaindsats skal ud over landets grænser

KLIMAMØDER: Det nytter ikke, hvis regeringen kun arbejder for at styre Danmark i en mere grøn retning. Politikerne skal også lægge et internationalt pres for at få resten af verden til at følge trop, lyder det fra Danske Rederier.
Anne H. Steffensen, der er adm. direktør i Danske Rederier. | Foto: Danske Rederier - PR
Anne H. Steffensen, der er adm. direktør i Danske Rederier. | Foto: Danske Rederier - PR

Skibsfarten er en global branche, og derfor nytter det ikke, hvis regeringen sætter grønne rammer op for danske selskaber uden at få resten af verden med, advarer Danske Rederier.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har meldt ud, at regeringen vil mødes med erhvervslivet branche for branche for at udarbejde såkaldte klimakontrakter, der tilsammen skal indgå i regeringens klimaplan.

Watch Medier har derfor spurgt Danske Rederier og en række andre interesseorganisationer om, hvilke ønsker de bringer med til bordet.

"Regeringen skal fortsætte den gode danske tradition med at presse på i FN-regi for ambitiøs klimaregulering af skibsfarten på verdensplan," lyder det fra Anne H. Steffensen, der er adm. direktør i Danske Rederier, i en mail til Watch Medier.

Derfor er et globalt fokus ét af de tre vigtigste krav og ønsker, Danske Rederier tager med, hvis Mette Frederiksen inviterer til et møde om en klimakontrakt med rederierne. De to andre er, at øget forskningsindsats og investeringer i infrastruktur.

1. Forfølge det globale spor

Debatten om den grønne omstilling handler ofte om, hvor meget Danmark skal reducere sin CO2-udledning, og om hvor mange elbiler, der skal køre rundt på danske veje. Men for rederierne er debatten nødt til at række ud over landets grænser.

"Størstedelen af de skibe, som danske rederier opererer, befinder sig uden for dansk farvand, og mange kommer aldrig til en dansk havn. Skibsfarten er en global branche og skal reguleres globalt – også når det gælder klimapåvirkningen," skriver Anne H. Steffensen.

For skibsfarten er det derfor afgørende, at lovgivning og regulering ikke medfører konkurrenceforvridning, og at det danske flag bliver mindre attraktivt for danske rederier.

"Regulering på regionalt niveau eller nationale særkrav til en global branche en og bliver en kedelig cocktail, som også i sidste instans begrænser effekten på klimaets bundlinje," skriver Anne H. Steffensen og tilføjer:  

"Vi bør i stedet gå sammen i et offentligt-privat partnerskab om at udnytte vores unikke position i international skibsfart til at presse markant på for ambitiøs international regulering og selv vise vejen ved at gå forrest med løsninger, i tæt samarbejde mellem regering og Danmarks blå og grønne sektorer."

2. Øget forskningsindsats

Regeringen har afsat en ekstra mia. kr. til grøn forskning på sit udspil til finansloven for 2020, og den slags initiativer er der brug for, mener rederierne.

"Danmark har et unikt udgangspunkt for at være foregangsland og få vind og sol ombord på skibene i form af batterier eller til fremstilling af nye brændstoffer," skriver Anne H. Steffensen og tilføjer:

"Der er behov for øget offentlig støtte til maritim forskning for eksempel til udvikling og test af nye brændstoffer og fremdriftsmidler. Skibsfartens klimaudfordring løses kun ved en massiv forskningsindsats."

Ud over de penge til forskning, som staten betaler, arbejder branchen også selv på en fond, der kan bidrage til den bæredygtige udvikling.

"Danske Rederier arbejder for, at der oprettes en global klimafond, som industrien selv finansierer via et tillæg ved køb af brændstof, og som kan sikre, at den internationale skibsfart kommer i mål med ambitionen om mindst at halvere udledningen af CO2 inden 2050," skriver Anne H. Steffensen og tilføjer:

"Fondens midler skal komplementere en styrket offentligt støttet forskning og medvirke til at frembringe de løsninger, vi endnu ikke kender. Skibe lever i 25-30 år, så vi har travlt, hvis vi skal nå målet inden 2050. Det er derfor bydende nødvendigt, at alle parter afsætter flere penge til forskning og udvikling af nye teknologier."

3. Investeringer i infrastruktur

Der er brug for massive investeringer i elnettet, hvis det skal kunne understøtte det øgede behov for elektricitet til blandt andet elbiler og opvarmning ved hjælp af varmepumper.

Men også en øget elektrificering af skibsfarten stiller krav til elinfrastrukturen.

"Den grønne omstilling kræver store investeringer i infrastrukturen i Danmark. Lidt som at det ikke nytter med elbiler, hvis ikke de kan lades op, så gør det samme sig gældende med skibe. Det er vigtigt at regeringen prioriterer at få lagt elkabler til havne og sikre den infrastruktur, som skal give adgang for nye drivmidler til skibene," skriver Anne H. Steffensen.

Regeringen vil inden jul lave en klimalov for at binde politikerne til at mindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Når klimaloven er lavet, vil statsministeren lave klimakontrakter med de store brancher og komme med en klimahandlingsplan, der skal sikre, at den grønne målsætning rent faktisk bliver indfriet.

Watch Medier har spurgt Statsministeriet om, hvilke brancher der konkret bliver inviteret til at lave klimakontrakter med regeringen, og hvornår møderne går i gang. Men Statsministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.

Denne artikel er lavet i samarbejde mellem ShippingWatch og de 12 andre nichemedier, der er en del af Watch Medier.

Maersk om ambitiøs CO2-plan: Vi risikerer at brænde fingrene uden politisk handling

Rederiers klimastrategi vækker bekymring hos miljøorganisation

11 af verdens største shippingbanker stiller klimakrav til rederierne 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også